
DI Digital søger ambitiøs student med interesse for kommunikation
DI - Dansk Industri
Vil du være med til at sætte digitalisering på den politiske dagsorden og sikre at Danmark vedbliver at være et digitalt foregangsland? Vil være en del af et team der arbejder med at løfte både erhvervslivet og den offentlige sektor ind i den digitale tidsalder? Så er et studenterjob hos DI Digital måske noget for dig.
Om os
DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og arbejder hver dag for, at Danmark er verdens bedste land at leve i og drive virksomhed i. DI’s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. DI repræsenterer små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Branchefællesskabet DI Digital repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder indenfor it, tele, elektronik og kommunikation. Fællesskabets mål er at sikre vilkår for medlemmerne, så de kan udvikle de bedste digitale velfærds- og virksomhedsløsninger til Danmark og resten af verden.
Arbejdsopgaver
Du vil blive kastet ud i mange forskellige opgaver, hvor hovedvægten vil være på kommunikation.
Dine opgaver kommer til at bestå af:
- Udarbejdelse af nyhedsbrev og artikler.
- Sætte skarpe og flotte præsentationer op.
- SoMe-redaktør på Twitter og LinkedIn.
- Opdatere hjemmeside.
- Udarbejdelse af analyser, surveys og notater.
- Planlægning og afholdelse af konferencer og netværksmøder.
- Lave video og andet visuelt materiale.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores øvrige studenter og generelt blive en del af vores team, hvor du eksempelvis er med til vores ugentlige statusmøder.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder mv. og er i gennemsnit 15 timer ugentligt.
Om dig
Du studerer formentlig på et samfundsvidenskabeligt studie evt. med fokus på analysefærdigheder, databehandling, it-udvikling og/eller teknologiers betydning for erhvervsliv og samfund.
Vi forventer, at du er god til at samarbejde samt er analytisk stærk, ambitiøs, engageret og har en faglig nysgerrighed. Det er vigtigt, at du har skarpe skriftlige kompetencer samt interesse for digitalisering. Har du særlige evner inden for grafisk design, videoredigering eller lignende vil det være en fordel.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte digitaliseringspolitisk chef Andreas Holbak Espersen på tlf. 5126 0269 eller .
Du kan læse mere om DI og DI Digital på di.dk.
Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via ansøgningslinket senest mandag d. 27. marts.
Der indkaldes løbende til samtaler så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger sendt pr. mail.
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
27-03-2023