Praktikanter til efteråret 2023
Red Barnet
I Red Barnets indsatser i Danmark gør mere end 2000 frivillige i 47 lokalforeninger over hele landet hver dag en kæmpe forskel for børn og familier der lever i udsatte positioner. Vi søger et team af praktikanter, der vil være med til at binde indsatserne sammen og bistå os med at skabe endnu større forandringer for børn unge og familier.
Kunne du tænke dig at få erfaring og kompetencer inden for:
- Projektledelse, projektudvikling og koordinering af frivillige sociale indsatser
- Planlægning og afvikling af kurser og netværksmøder for frivillige og eksterne samarbejdspartnere
- Dokumentation og evaluering af sociale projekter
- Udvikling af en frivillig social organisation
- Arbejde teambaseret med at skabe social forandring med nogle af Danmarks mest dedikerede og kompetente medarbejdere og frivillige
DIN FAGLIGE & PERSONLIGE PROFIL:
Vi forventer, du er:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau
- Kan lægge mindst 30 timer med opstart primo september – vi er fleksible omring antallet af timer i løbet af en uge og du kan frit tage fri i forbindelse med eksaminer m.m.
- Du har gerne erfaring med frivillighed fx har du tidligere selv været frivillig.
- Er god til at formulere dig på skrift og mundtligt
- Er ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams
- Du brænder for Red Barnets målgruppe og vil være med til at gøre en forskel.
Vi rekrutterer et team af praktikanter for at sammensætte det stærkest mulige praktikantteam, vi søger praktikanter indenfor de nedenstående praktikområder, du må derfor gerne angive, hvilket område du helst vil arbejde indenfor.
Klub
- og
lejraktiviteter
Rygraden i Red Barnets frivillige sociale indsatser er vores familieoplevelsesklubber, der skaber nye inkluderende fællesskaber for familier i udsatte positioner og vores ferielejre, der giver adgang til gode ferieoplevelser og sommerminder, som vi andre tager for givet. Som praktikant på disse indsatser får du mulighed for at udvikle dine analyse-kompetencer ifm. dataindsamling, evaluering og analyse af sommerlejrene og familieoplevelsesklubber, rigelig mulighed for direkte arbejde med frivilligmotivation og frivilligpleje, herunder bl.a. udvikling af værktøjskassen.
Bæredygtige Genbrugsindsatser
Vi arbejder på at skabe positive rammer for vores butiksfrivillige i Red Barnets 16 butikker. Vi har igennem det sidste ½ år intensivt arbejdet at kortlægge og udvikle butikkerne sociale medier med henblik på rekruttering og markedsførings indsatser – vi er nu klar til at gå endnu et gear op i markedsføringskampagner, rekrutterings kampagner og generel branding af Red Barnets butikker primært på sociale medier, men også initiere fysiske initiativer lokalt i de 16 byer hvor vores butikker er. Udover markedsføring af butikkerne, er der en kontinuerlig opgave omkring rekruttering af frivillige til vores 16 butikker. Hvor finder vi frivillige og hvordan kan vi fastholde dem? Du vil som praktikant deltage i arbejdet med teamets markedsførings, rekrutterings- og kommunikation indsat til vores kunder og frivillige. Du kommer desuden også i praktikperioden til at få direkte kontakt med mange af vores frivillige og være med til at klæde dem på og hjælpe med at gennemføre kampagner.
Hvad tilbyder Red Barnet?
Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling og de to teams: Team Partnerskaber og Team Frivillige Sociale Projekter og Genbrug, som består af i alt 35 medarbejdere bestående af blandt andet frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på sit felt. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os. Derudover:
- Stiller vi arbejdscomputer og -telefon til rådighed
- Får du adgang til billig kantineordning med vegetarisk udvalg
- Får du Mulighed for at deltage i Red Barnets indsatser i hele landet fx til uddannelsesdage og Red Barnets landsmøde
- Bliver du tilknyttet en fast faglig sparringspartner og praktikvejleder
Du vil, sammen med teamet af praktikanter, få et grundigt introprogram, hvor I sammen lære om Red Barnet som organisation, får et indblik i vores projekter og bliver klædt på til en sjov og udfordrende praktik.
VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES
Ansøgningsfrist er løbende, og vi forventer at interviewe og udvælge praktikanter efterhånden, som vi finder de rette ansøgere.
Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager selvfølgelig hensyn til antal timer, start- og slutdato, ligesom eksamensperioder afstemmes med den enkelte praktikant og uddannelsessted. Vi vil gerne i dialog med dig om opstartstidspunktet, for at sikre at du kan starte sammen med resten af teamet af praktikanter, hvor I sammen får et fælles introduktionsprogram.
Opstart primo August/september 2023
Har du spørgsmål til praktikantstillingerne, er du velkommen til at kontakte Morten Bo Andersen på [email protected]
Afdeling: ,
Lokation: København
Ansøgningsfrist: 30 Jun 2023
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: