Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i Klinisk Biokemi, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Ved Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital, er der en etårig introduktionsstilling (4202.51-60.i.01) ledig til besættelse fra den 1. september 2023.

Som yngre læge i klinisk biokemi arbejder du med:

  • Vagttelefon i dagtiden. Problemløsning og rådgivning af klinikere om diverse klinisk biokemiske spørgsmål omkring fx diagnostik og tolkning.
  • Information til og kommunikation med klinikere om vores analyser.
  • Diagnostik. Det indbefatter opgaver i relation til alt fra opsætning af nye analyser og metoder, kvalitetssikring af de nuværende og klinisk beslutningsstøtte ved anvendelsen.
  • Trombofili og hæmostase. Du bliver en del af hæmostasevagten, der rådgiver klinikere inden for antikoagulerende medicin, udredning af arvelig trombofili, abnorm blødningstendens og meget mere.
  • Porfyridiagnostik og -rådgivning. OUH har landsfunktion på dette område.
  • Forskning, udvikling og innovation

I klinisk biokemi er hverdagen alsidig, og du bruger din brede lægefaglige viden dagligt, og samtidig får du praktisk erfaring med vurdering af både den kliniske effekt, ressourcer, organisering og teknologi i relation til diagnostik. Den direkte patientkontakt er ganske sparsom. Det er dog et fag, hvor en stor del af opgaverne er i projektform, hvor du i samarbejde med læger og andre faggrupper løser konkrete opgaver. Det er derfor vigtigt, at du trives med projektarbejde og kan lide at have mange bolde i luften. Man skal derfor være interesseret i samarbejde, kommunikation og ledelse, da det er en væsentlig del af faget.

Der er tillige rig mulighed for forskningsmæssig uddannelse med udgangspunkt i et forskningsprojekt, som du selv er med til at definere. Mindst 20 % af arbejdstiden kan dedikeres til forskning. Du vil under vejledning lære at bearbejde, analysere og dokumentere dine forskningsresultater, og med henblik på præsentation af resultater vil du lære at holde foredrag og undervise. Der kan forventes gode muligheder for publikation. Afdelingens forskning er højt prioriteret og favner bredt. Det er eksempelvist muligt at udføre både eksperimentel forskning og forskning baseret på store dataudtræk til udvikling af beslutningsstøtte-værktøjer, herunder brug af kunstig intelligens.

Du vil også blive inddraget i afdelingens undervisningsaktiviteter, både internt på afdelingen og eksternt. Afdelingen har en lang række undervisningsopgaver ved flere uddannelser på Syddansk Universitet og i forhold til bioanalytikerstuderende.

Blodprøver og Biokemi har cirka 200 medarbejdere. Vi udfører over 10 millioner analyser om året, som dækker bredt i det klinisk biokemiske analyserepertoire.

Vi ser gerne, at du:

  • Har lyst til faglig og personlig udvikling
  • Er engageret og er god til samarbejde og kommunikation
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at tilrettelægge dit arbejde
  • Har lyst til at arbejde i et fag med fokus på udvikling og innovation i sundhedsvæsenet

Vi tilbyder:

  • Et grundigt og individualiseret uddannelsesforløb
  • Arbejde mandag til fredag i dagstid (08.00 til 15.24). Fri alle weekender og helligdage
  • Gode forskningsmuligheder
  • Deltagelse i udvikling og undervisning
  • Engageret og dygtigt personale
  • En afdeling med gang i mange nye projekter
  • Højt specialiseret viden om abnorm trombose- og blødningstendens samt porfyri

Arbejdssted er Blodprøver og Biokemi, OUH, Odense.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til:
- Uddannelsesansvarlig overlæge Pernille Just Vinholt, tlf. 2964 8694, [email protected]
- Uddannelseskoordinerende yngre læge Rasmus Hansen, [email protected]

Yderligere information:
- Målbeskrivelse: http://www.sst.dk/publ/div/Maalbesk_pdf/Klinisk_biokemi_0204_101.pdf
- Uddannelsesprogram: https://videreuddannelsen-syd.dk/specialeoversigt/klinisk-biokemi/uddannelsesprogrammer
- Forskning på afdelingen: https://www.sdu.dk/en/forskning/kliniskbiokemi
- Generelt om klinisk biokemi: https://dskb.dk/

Der afholdes jobsamtaler torsdag den 15. juni 2023.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 11 Jun 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (11.06.2023)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Fyn
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Rådgivning & Support
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering

Damhaven 12
7100 Vejle

Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2299365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT