Få opslag som dette inden alle andre

Jurister til juridisk sagsbehandling i Ankestyrelsen Aalborg og København - for borgerne og for retssikkerheden

Ankestyrelsen


Ønsker du ansvar for selvstændigt at træffe afgørelser, der gør en forskel for borgerne? Leder du efter et stærkt fagligt miljø med mange juridiske fagfæller, videndeling og godt kollegaskab? Og søger du et sted med mange udviklingsmuligheder og forskellige juridiske emneområder og fleksibilitet i hverdagen? Det får du i Ankestyrelsen.

Børn, pensioner, arbejdsskader, beskæftigelse, støtte til ældre, enlige og personer med handicap - og mere til; vores sagsområder dækker bredt, og vi gør en forskel for mennesker i en situation, hvor de har brug for hjælp og støtte. Det er en stor og vigtig opgave, og heldigvis er vi mange om at løse den.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab på +350 jurister, der hjælper dig med grundig indføring i vores faglige områder og med løbende sparring, så du hurtigt bliver kompetent til selv at træffe afgørelse. Udover dygtige og hjælpsomme kolleger får du hos os en chef, der selv har en høj juridisk faglighed, og som kan give dig konkret feedback og sparring.

Hør fra vores medarbejdere, hvad de i øvrigt siger om at arbejde i Ankestyrelsen her:

Selvstændige opgaver, god fleksibilitet og udviklingsmuligheder
Som jurist hos os vil din hovedopgave bestå i selvstændigt at træffe afgørelser i klagesager, der kan have stor betydning for den enkelte borger og for praksis på området. Det betyder en arbejdsdag med et stort ansvar. Samtidig giver det god fleksibilitet og mulighed for, at du kan tilrettelægge dit arbejde, så det passer godt ind i dit liv i øvrigt. Med udgangspunkt i opgaveløsningen tilbyder vi fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder flekstid for fuldmægtige og mulighed for at aftale hjemmearbejde i op til 2 dage ugentligt.

Med tiden får du desuden mulighed for at prøve kræfter med mange andre typer opgaver, fx vejledning og undervisning, bidrage til høringssvar om lovforslag, § 20 spørgsmål, og ikke mindst at forberede og skrive principmeddelelser, der sætter retning for lovfortolkning og praksis på vores faglige områder.

Vores mange sagsområder og mobilitetsordning betyder, at du opbygger en bred juridisk faglighed og ekspertise på centrale velfærdsområder og på forvaltningsretten. Læs mere om mobilitetsordningen og karrierevejene i Ankestyrelsen her:

Vi har brug for, at du har

  • overblik og evnen til at finde kernen i en sag – også når den er på 500 sider
  • styr på din juridiske metode og forvaltningsretten, så du kan skære sagerne til med blik for kvalitet og effektivitet
  • en skarp pen, så du kan skrive klare og præcise afgørelser, som borgere og førsteinstanser forstår
  • lyst og evne til faglig sparring og generøst kollegaskab
  • mod på en stejl læringskurve og på at tage ansvar for din egen sagsportefølje og egne mål.

Vil du være vores kollega?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning online via dette link senest tirsdag den 30. maj 2023. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis med karakterer fra både bachelor- og kandidatuddannelse. Har du andre relevante dokumenter, er du velkommen til også at vedhæfte dem.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24, og vi ser gerne, at du kan begynde 1. august 2023.

Praktiske oplysninger
Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Du vil i ansøgningsprocessen skulle tilkendegive, om du ønsker arbejdssted i Aalborg eller København.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten. Er du færdiguddannet, bliver du ansat som enten fuldmægtig eller konsulent afhængigt af dine kvalifikationer. Har du bestået din bachelor, men ikke din kandidat endnu, bliver du ansat som bachelor på deltid, indtil du har bestået din kandidat, hvor du overgår til fuldmægtigansættelse.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til ankechef Steen Østergaard Jensen (København), 61 89 75 40, eller ankechef Jannie Kristensen (Aalborg), 61 89 71 94.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Om Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Social-, Bolig- og Ældreministeriet og klageinstans på social-, børne-, beskæftigelses- og arbejdsskadeområdet. Ankestyrelsen har til huse i både Aalborg og København. Styrelsen har mere end 500 medarbejdere og afgør cirka 50.000 sager årligt. Derudover laver vi analyser, tilsyn, vejledning og undervisning. Vi går op i høj kvalitet i opgaveløsningen, kollegial sparring og en uhøjtidelig omgangsform.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (30.05.2023)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Storkøbenhavn
Uddannelse
Jura
Arbejdsområde
Administration
Jura
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Ankestyrelsen - hurtigt overblik


Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen behandler blandt andet klager på social- og beskæftigelsesområdet. Vi behandler cirka 55.000 sager hvert år. Vi laver også undersøgelser og statistikker og er med til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

Placering

Teglholmsgade 3
2450 København

Logo: Ankestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://ast.dk/job-karriere/ankestyrelsen-som-arbejdsplads/karrierebloggen

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2301576//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT