
2 ledige introduktionsstillinger på Kirurgisk Afdeling A pr. 1. september 2023
Region Syddanmark
På Kirurgisk Afd. A, OUH Svendborg Sygehus har vi 2 introduktionsstillinger i kirurgi ledig til besættelse pr. 1. september 2023
Kirurgisk Afdeling A er en afdeling fordelt på 3 matrikler, Nyborg, Odense og Svendborg.
Der er ca. 340 ansatte, heraf ca. 45 speciallæger og 25 yngre læger ansat i den samlede afdeling.
Kirurgisk Afdeling A har i alt 64 senge og afdelingen har 85.000 – 90.000 behandlinger/kontakter om året. Kirurgisk Afdeling A har et samlet løn- og driftsbudget på 256 mio. kr. Stillingen indbefatter funktion i Svendborg og Nyborg med hovedfunktion i Svendborg.
Afdelingens fagområder omfatter gastrointestinal endoskopi, benigne gastrointestinale lidelser, benigne lever- og galdevejslidelser, herniekirurgi, benign og malign kolorektal kirurgi.
Introduktionslægen indgår i forvagtslaget i Svendborg, som er 12-skiftet med dagarbejde og aften-og nattevagt.
Som introduktionslæge i afdelingen vil man i løbet af ansættelsen blive oplært i gastrointestinal endoskopi, analkirurg og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi.
Introduktionslægen vil ud over de obligatoriske kurser få tilbudt yderligere et relevant kursus på 2-3 dage efter individuel aftale.
Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingen er omfattet af aftale om lokal løndannelse for yngre læger m.fl.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Claus Christian Vinther, mail: [email protected] eller tlf.: 2059 5667.
Uddannelsesansvarlig overlæge Lasse Bugge, mail: [email protected] eller tlf.: 3043 3552.
Målbeskrivelse og uddannelsesprogram fremsendes pr. mail ved anmodning.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Søndag den 4. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 16. juni om eftermiddagen.
Du bedes søge stillingen via Region Syddanmarks jobportal.
På OUH's internetside, Facebook og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.
Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Svendborg
Ansøgningsfrist: 04 Jun 2023