
Studentermedhjælper til økonomi
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut i Taastrup søger en studentermedhjælper til vores økonomiafdeling. Du bliver en del af en et team med et højt fagligt og udviklende miljø, hvor vi har et stort engagement i opgaverne og for hinanden.
Som studentermedhjælper i økonomiafdelingen får du et job med stor grad af tillid og ansvar, samt mulighed for at bidrage til de gode løsninger. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, herunder primært:
- Diverse test- og afstemningsarbejde
- Designopdatering og ensretning af økonomirapporter i Microsoft produkterne Power BI og Reporting Service
- Funktionstest på vores egenudviklede systemer
- Brug af Trello til kommunikation på arbejdsopgaver
- Indtastning og lettere bogføring i vores regnskabsprogram Dynamics AX
Du får 30 gode kolleger og et fleksibelt job, hvor arbejdstiden er omkring 10 timer ugentligt fordelt efter aftale.
Økonomistuderende
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi eller lign. og har mindst 2-3 år tilbage af din uddannelse. Du trives med at være en del af et team, men kan også arbejde selvstændigt med dine egne opgaver. Du er løsningorienteret og har en positiv tilgang til nye udfordringer. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er detaljeorienteret og kan færdiggøre opgaver
- Er godt hjemme i Excel eller lignende økonomi/Office-programmer
- Er flydende til dansk og er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- Kan lide at arbejde med økonomidata
- Måske har Power BI som en del af din undervisning
Du bliver en del af Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er et uafhængigt og almennyttigt forsknings- og udviklingsinstitut. Vi er drevet af vores formål om at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv gennem teknologiske løsninger. Vi er ca. 1.100 medarbejdere, og vores samarbejdspartnere er private virksomheder, forskningsinstitutioner og andre offentlige myndigheder.
Kontakt
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vores seniorprojektleder Linda Stoltz Dellgren på telefon 72 20 21 07.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 6. juni 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.
Lokation: Taastrup
Ansøgningsfrist: 06 Jun 2023