
Folketingets Administration søger kommunikationsstudent
Folketinget, Christiansborg
Kan du gøre EU-stof nemt at forstå og sammenfatte en historie i en enkel og flot grafik? Så er du måske vores nye kollega i Folketingets EU-Oplysning. Stillingen ønskes besat den 1. august 2023 eller snarest derefter.
Vores vigtigste opgave er at oplyse om Danmark i EU og gøre det let for folk at engagere sig i EU-spørgsmål. Vi skriver sprøde tekster til eu.dk og producerer opslag til sociale medier. Måske du også skal være med til at spille digitale rollespil på skoler i hele landet.
Dine primære arbejdsopgaver
Vi søger en studerende, der kan hjælpe med at producere relevant indhold i form af både tekst, infografik, videoer og billeder med et godt øje for modtagerens perspektiv.
Din profil
Det er et stort plus, hvis du
- studerer journalistik eller læser på en anden kommunikationsfaglig uddannelse.
- sprudler af idéer og kan gøre dem til virkelighed.
- kan betjene et kamera og producere korte videoindslag.
- kan redigere indhold til hjemmesider og sociale medier.
- også har lyst til at spille digitale EU-rollespil i hele landet.
Din arbejdsplads
Vi kan tilbyde sjove og alsidige arbejdsopgaver i et team bestående af seks faste medarbejdere og et hold studentermedhjælpere.
Du får med garanti mulighed for at blive en af Danmarks skarpeste EU-hjerner, du får erfaring med digital formidling, og du lærer at formidle engagerende og politisk balanceret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden udgør 15 timer om ugen. I månederne juni, juli og august er den gennemsnitlige arbejdstid på 8 timer ugentlig.
Information og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos EU-fuldmægtig Sofie Hvid Bang, tlf. 3337 5905 eller hos specialkonsulent Bodil Marsden, tlf. 3337 3329.
Du sender din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via dette link. Læs mere på www.eu.dk og tjek vores profiler på Facebook (FolketingetsEUO) eller Twitter (EUOplysningen).
Ansøgningsfrist: fredag den 16. juni 2023, kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 25. Hvis du f.eks. er på udveksling eller praktik i udlandet, holder vi gerne samtalerne online via teams.