Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Natur og Miljø i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune


Vil du gerne bruge dit studie og din teoretiske viden til at løse konkrete opgaver og samtidig udvikle nye kommunale og juridiske kompetencer, som du kan tage med dig videre i din karriere? Så leder Ringsted Kommune efter dig!

Om jobbet
Hos os vil du blive tilknyttet vores erfarne spildevands- og klimatilpasningskollegaer. Du vil få viden om, hvordan det er at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor vi arbejder for noget, der har direkte indflydelse på borgernes hverdag.

Din primære opgave vil være at få kendskab til spildevandsområdet og klimatilpasning, samt mere generel kommunal sagsbehandling, hvor du lærer at fortolke og anvende love, samt bekendtgørelser i praksis.

Du får nogle rigtig dygtige og engagerede faglige kolleger at sparre med, som hurtigt vil hjælpe dig i gang. Vores tone er uformel, vi har en hjælpsom tilgang til hinanden og vores borgere, og så holder vi af humor i hverdagen.

For os er samarbejdet med studerende vigtigt, fordi vi tror på, at samarbejdet kan være til fælles gavn. Du kommer med den nyeste viden fra universitet, og vi kan tilbyde dig at arbejde sammen med erfarne kollegaer, som vil videregive deres erfaringer knyttet til arbejdet i en kommune tæt på borgerne.

Hvem er du
Vi søger en praktikant som er i gang med en akademisk uddannelse inden for miljø, fx cand. scient., ingeniør, cand. techn. soc, som er nysgerrig, produktiv, engageret, har gåpåmod, er initiativrig, ansvarlig, motiveret, kan arbejde både selvstændigt og i teams, og som har lyst til at arbejde i en kommune, hvor der er fart på.

Du skal kunne strukturere en proces, som gør det muligt for dig at komme i mål med dit arbejde, samt bringe din viden og erfaring inden for dit felt i spil i hele teamet.

Om os
Du vil blive en del af Team Natur og Vand i Natur- og Miljøafdelingen, som arbejder med planlægning, natur, vandløb, virksomhedstilsyn, klima, grundvand, jordforurening og meget meget mere.

Natur- og Miljøafdelingen hører under Teknik- og Miljøcenteret. Kendetegnende for centeret er, at ledelsen (afdelingsledere – centerchef – kommunaldirektør) er tæt på medarbejderne og de enkelte sagerne, hvilket giver en direkte og smidig sagsbehandling, med god føling til det politiske niveau.

Arbejdspladsen er placeret fysisk på Rønnedevej 9 i Ringsted. Det er i gåafstand fra Ringsted Station, og det er derfor hurtigt og nemt at komme hertil med offentlig transport. Eksempler på transporttid er 33 minutter fra Københavns Hovedbanegård, 15 minutter fra Slagelse st. og Roskilde st., samt kun 12 minutter fra både Næstved st. og Køge nord st.

Vi tilbyder
Med jobbet får du således mulighed for at stifte bekendtskab med miljøområdet og dets opgaver set fra en kommunes side.

Du får:

  • En faglig stærk arbejdsplads, med fokus på faglig sparring, løbende udvikling af kompetencer og et godt arbejdsklima.
  • Mulighed for ansvar for din egen opgave.
  • Indflydelse og et job med mening.
  • Stort fokus på samarbejde på tværs af teams og centre.

Ringsted Kommune søger en praktikant for tredje- og fjerde kvartal i 2023. Ringsted Kommune vil yde en erkendtlighed i forbindelse med praktikperioden.

Hvis du er interesseret i at høre mere om at være praktikant hos os, er du velkommen til at kontakte Rikke Søndergaard på tlf. 57 62 63 76 / Tanja Alstrøm på telefon 57 62 63 12.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning - søg online via dette link - og vi forbeholder os retten til løbende at holde samtaler i ansøgningsperioden.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Vestsjælland
Østsjælland
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Kemi, Biotek & Materialer
Klima, Miljø & Energi
Landbrug & Natur
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Naturvidenskab
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Ringsted Kommune - hurtigt overblik


Ringsted Kommune
Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Placering

Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted

Logo: Ringsted Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://studerendeonline.dk/job/2316276//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT