
DI i Aarhus søger student til kommunikation og erhvervsudvikling
DI - Dansk Industri
Har du flair for kommunikation, SoMe og formidling? Har du lyst til at formidle DI’s politiske budskaber på de sociale medier og i pressen? Vil du gerne have indblik i, hvordan Danmarks største erhvervsorganisation arbejder?
DI’s afdeling for erhvervsudvikling i Aarhus søger en student til afvekslende og udfordrende kommunikationsopgaver, der skal understøtte et stærkt erhvervsliv.
DI har 18 regionalforeninger, der på lokalt plan søger indflydelse gennem opinionsdannelse og ved at synliggøre virksomhedernes betydning over for kommunerne. Regionalforeningerne arbejder for at forbedre de kommunale erhvervsvilkår inden for en bred vifte af områder som fx sagsbehandling, grøn omstilling, uddannelse, lokal infrastruktur og meget andet.
Om jobbet
Vi søger en student, som brænder for at arbejde med kommunikation på såvel de sociale medier som i pressen. Arbejdet vil i høj grad handle om at formidle faglige og politiske budskaber i et levende og letlæseligt sprog fx gennem debatindlæg og på LinkedIn. Der vil også være driftsopgaver som fx opdatering af systemer og oversigter, opsætning af tekster på web og lignende.
Ud over arbejdet med kommunikation vil du skulle bistå de regionale konsulenter med en række ad hoc opgaver for at understøtte den regionale interessevaretagelse, herunder eksempelvis med
præsentationer, presseovervågning, taler, mødeforberedelse og deltagelse i erhvervskonferencer, prisuddelinger og møder med kommuner rundt omkring i landet.
Vi tilbyder
- Viden om og erfaring med politisk kommunikation og interessevaretagelse i Danmarks største erhvervsorganisation.
- Spændende og varierede arbejdsopgaver.
- Indsigt i kommunal- og regionalpolitiske problemstillinger inden for erhvervsområdet.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
- God mulighed for at udbygge dit netværk.
Vi lægger vægt på, at du
- har politisk tæft og kan vinkle en tekst til den rette målgruppe
- kan optage og klippe en videosekvens
- har gennemført minimum to års studier på en videregående uddannelse fx inden for kommunikation, medievidenskab, journalistik eller formidling
- kan formidle komplekse problemstillinger på en let forståelig måde
- er organiseret, har analytisk sans og hurtigt kan sætte dig ind i politiske problemstillinger
- har interesse for erhvervspolitik og interessevaretagelse.
Ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer, som bliver tilrettelagt i samarbejde med dig. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksaminer og lignende spidsbelastninger på studiet. Vi sidder i et moderne kontormiljø i Engsøhus i Risskov, hvor der er ca. 20 konsulenter og 2 studenter tilknyttet. Du bliver desuden en del af DI’s studenternetværk i Industriens Hus i København.
Tiltrædelse
Primo august 2023.
Interesseret?
Ved spørgsmål kan du kontakte chefkonsulent Marie Agerbæk Poulsen på og tlf. 5124 7549. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via linket senest torsdag den 15. juni 2023. Vi indkalder løbende til samtaler, så indsend gerne din ansøgning snarest muligt.
Region:
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
15-06-2023