Praktikplads i NCC, Byggeri, Jylland Nord, Forår 2024
NCC
Ansøgningsfrist: 17-10-2023 - Aalborg
Praktikplads i NCC, Byggeri, Jylland Nord, Forår 2024
Vil du have en praktikplads, som ikke bare er noget der skal overstås, men en ægte mulighed for at få hands-on erfaring på store byggeprojekter? Så bliv en af vores kommende ingeniør- eller konstruktørpraktikanter til byggerier i Nordjylland. Her får du mulighed for at prøve kræfter med enten entreprise- og projektledelse eller egenproduktion, og du vil få den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri til rådighed.
Som praktikant hos NCC, Jylland Nord, oplever du den alsidige og udfordrende dagligdag, der er på en byggeplads. Vi udfører alle former for nybyggeri og renovering i fag-, hoved- og totalentreprise i region Nordjylland. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i resten af NCC og drager nytte af hinandens kompetencer på tværs af vores interne organisationsstrukturer.
Vær med til at arbejde på et af nedenstående projekter
Søheltekvarteret, renoveringsopgave i Aalborg
Renovering af 310 lejligheder i tømrerentreprise. Byggeriet får en helt ny tagkonstruktion, nye vinduer og indvendig totalrenovering. Du vil hovedsagelig komme til at arbejde med egenproduktion inden for tømrer og entrepriseledelse af maler, inventar, blikkenslager mv.
Byggeriet forventes afsluttet i december 2025.
Plejecenter, nybyggeri i Sindal
Etablering af nyt plejecenter i hovedentreprise. Byggeriet består af en centerdel med bl.a. aktivitetscenter, administration, dagtilbud m.fl., samt en boligdel med 96 plejeboliger og tilhørende fælleslokaler. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med egenproduktion inden for beton og tømrer samt entrepriseledelse for øvrige fag.
Byggeriet forventes afsluttet i juni 2024.
Starten på din karriere
Det er vigtigt for os, at din praktiktid bliver både udfordrende og spændende. Når du starter, udarbejder vi derfor din læringsplan sammen, og vi lytter gerne til dine idéer og ønsker.
Det er vores erfaring, at du i dit praktikforløb lærer en masse om dig selv og det at være entreprenør og dermed finde ud af, hvor i branchen du føler dig mest hjemme. Ofte ser vi, at vores praktikanter fortsætter som studentermedhjælpere efter endt praktikophold og senere en fastansættelse.
Du vil opleve et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du bl.a. assisterer med planlægning, egenproduktion, underentreprenører, koordinering af indkøb af leverancer og udførelse, styring og opfølgning af tid, samt kvalitet og økonomi.
Det er vigtigt, at du:
- er studerende på en ingeniør-, konstruktør-, byggekoordinator eller byggeteknikeruddannelse – har du også en håndværksmæssig baggrund, er det en fordel, men ikke et krav
- har gode danskkundskaber i tale og skrift, da arbejdssproget er dansk og møder, tegninger mv. derfor er på dansk
Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV her. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig.
Du søger praktikpladsen via www.ncc.dk/job. Her kan du også læse mere om, hvordan det er at være i praktik hos os.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Projektchef Daniel Kusk på +45 61 96 57 47.
Kontakt:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: