Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til foråret 2024

Red Barnet



Bemærk arbejdsplads kan både være Aarhus og København for udvalgte praktikantstillinger.
I Red Barnets indsatser i Danmark gør mere end 2000 frivillige i 47 lokalforeninger over hele landet hver dag en kæmpe forskel for børn og familier der lever i udsatte positioner. Vi søger et team af praktikanter, der vil være med til at binde indsatserne sammen og bistå os med at skabe endnu større forandringer for børn unge og familier.

Kunne du tænke dig at få erfaring og kompetencer inden for:

  • Projektledelse, projektudvikling og koordinering af frivillige sociale indsatser
  • Planlægning og afvikling af kurser og netværksmøder for frivillige og eksterne samarbejdspartnere
  • Dokumentation og evaluering af sociale projekter
  • Udvikling af en frivillig social organisation
  • Arbejde teambaseret med at skabe social forandring med nogle af Danmarks mest dedikerede og kompetente medarbejdere og frivillige

DIN FAGLIGE & PERSONLIGE PROFIL:

Vi forventer, du er:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau
  • Kan lægge mindst 30 timer med opstart primo februar – vi er fleksible omring antallet af timer i løbet af en uge og du kan frit tage fri i forbindelse med eksaminer m.m.
  • Du har gerne erfaring med frivillighed fx har du tidligere selv været frivillig.
  • Er god til at formulere dig på skrift og mundtligt
  • Er ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Du brænder for Red Barnets målgruppe og vil være med til at gøre en forskel.

Vi rekrutterer et team af praktikanter for at sammensætte det stærkest mulige praktikantteam, vi søger praktikanter indenfor de nedenstående praktikområder, du må derfor gerne angive, hvilket område du helst vil arbejde indenfor.

Frivillighed og organisationsopbygning
Red Barnets frivillige indsatser er forankrede i lokalforeninger, og vi har store ambitioner sammen. Du vil, i tæt samarbejde med vores frivilligkonsulenter, frivillige lokale forpersoner og aktivitetsledere være med til at styrke fundamentet for Danmarks bedste frivilligindsats for børn i udsatte positioner. Du vil have en vigtig rolle i forberedelse, udvikling og afholdelse af Frivilligdagen 2023. Til dette område søger vi både praktikanter til kontoret i

Aarhus
og

KBH
.

Tværgående kvalitets- og metodeudvikling
Vi arbejder løbende med at styrke kvaliteten i vores frivillige sociale indsatser for børn i udsatte positioner. Det handler blandt andet om at kigge på tværs af indsatserne, lærer af hinandens erfaringer og få udviklet gode retningsanvisende materialer, som kan understøtte arbejdet i den enkelte indsats. Vi søger en praktikant, der vil være med til dette tværgående analytiske arbejde. Som praktikant vil have daglig gang i

KBH

Klub- og lejraktiviteter
Rygraden i Red Barnets frivillige sociale indsatser er vores familieoplevelsesklubber, der skaber nye inkluderende fællesskaber for familier i udsatte positioner og vores ferielejre, der giver adgang til gode ferieoplevelser og sommerminder, som vi andre tager for givet. Til dette område søger vi både praktikanter til kontoret i

Aarhus
og

KBH
.

Småbørnsklubber
Småbørnsklubber er Red Barnets frivillige sociale indsats for småbørnsfamilier med børn i alderen 0-6 år. Klubberne drives i et samspil mellem frivillige og kommunale fagprofessionelle og har til formål at styrke livsduelighed hos børn i udsatte positioner og støtte relationen mellem børn og forældre. Som praktikant vil have daglig gang i

KBH

Hjem til Os
Hjem til Os er en indsats fra Red Barnet og Københavns Kommune, som hjælper børn i udsatte positioner ved at give dem en frivillig venskabsfamilie. Barnet matches med en frivillig familie fra barnets egen bydel i Københavns Kommune og besøger sin venskabsfamilie en gang om ugen. Hjem til Os skal give barnet et ugentligt frirum – og et indblik i, hvordan andre familiers hverdag kan se ud. Barnet får nye relationer og gode oplevelser sammen med den frivillige familie og frivilligheden giver en følelse af at blive valgt til. Som praktikant i Hjem til Os bliver du en del af et lille team bestående af en projektleder, en projektkoordinator og dig som praktikant - her vil du bl.a. være med til at rekruttere frivillige venskabsfamilier samt drive og udvikle indsatsen. Som praktikant vil have daglig gang i

KBH

Bæredygtige Genbrugsindsatser

Red Barnets 16 genbrugsbutikker drevet af ca. 400 frivillige, er hele tiden i bevægelse - tænker nyt og hurtigt hverdag. Så hvis du er god til at arbejde i et højt tempo, med mange skiftende opgaver og stadigvæk kan bevare overblik og smil på læben, så er du velkommen til at forsøge at få praktikpladsen i genbrugsteamet. Du kommer til at arbejde med markedsføringskampagner, rekrutterings kampagner og generel branding af Red Barnets butikker. Desuden skal du med på lageret en gang i mellem og tænke logistik, når 112 kasser skal sendes ud til 16 adresser med 22 forskellige vare. Besøge butikker og deltage i frivillige møder og meget meget mere. Det vi kan love dig er, at du lærer en masse som du kan bruge i dit studie og arbejdsliv fremover hvis du kommer igennem nåleøjet til lige netop denne praktikplads.

Som praktikant vil have daglig gang i

KBH

Hvad tilbyder Red Barnet?

Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling, i teamet Frivillige Fællesskaber, som består af i alt 41 medarbejdere bestående af blandt andet frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på sit felt. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os. Derudover:

  • Stiller vi arbejdscomputer og -telefon til rådighed
  • Får du adgang til billig kantineordning med vegetarisk udvalg
  • Får du Mulighed for at deltage i Red Barnets indsatser i hele landet fx til uddannelsesdage og Red Barnets Frivilligdag
  • Bliver du tilknyttet en fast faglig sparringspartner og praktikvejleder

Du vil, sammen med teamet af praktikanter, få et grundigt introprogram, hvor I sammen lære om Red Barnet som organisation, får et indblik i vores projekter og bliver klædt på til en sjov og udfordrende praktik.

VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES
Ansøgningsfrist er løbende, og vi forventer at interviewe og udvælge praktikanter efterhånden, som vi finder de rette ansøgere.

Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager selvfølgelig hensyn til antal timer, start- og slutdato, ligesom eksamensperioder afstemmes med den enkelte praktikant og uddannelsessted. Vi vil gerne i dialog med dig om opstartstidspunktet, for at sikre at du kan starte sammen med resten af teamet af praktikanter, hvor I sammen får et fælles introduktionsprogram.

Opstart primo Februar 2024

Har du spørgsmål til praktikantstillingerne, er du velkommen til at kontakte Mette Melchjorsen på [email protected]

Afdeling: Rosenørns Allé 12, København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Red Barnet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Openli

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Red Barnet

Rosenørns Allé 12, 1634 København V

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger! Ansøg via websiden.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2406448//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT