Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

3 faste studie- eller otiumjobs i P1, Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Region Syddanmark


Kom og vær vores weekendkollega!
Måske er du SSA og læser til sygeplejerske, gerne vil lære mere, og samtidigt bidrage til løsningen af vigtige opgaver, der vil udvikle dine kompetencer og forbedre dit CV?

Måske er du sygeplejerske og er ved at videreuddanne dig, men gerne vil tjene lidt ekstra ud over SU?

Måske er du pensioneret SSA eller sygeplejerske, og gerne vil nyde dit otium, men alligevel arbejde lidt? Du nyder din frihed, men savner faget, patienterne og kollegaerne?

Så skal du søge en af disse tre stillinger på afsnit P1 og være vores faste weekendkollega!

Du kan være med til at skabe regelmæssighed og tryghed for patienterne i P1 ved at være en af vores weekendkollegaer. Samtidigt vil du være med til at gøre det muligt for alle os andre, der arbejder i P1, og ønsker det, kun at arbejde hver tredje weekend. Og gerne med færre aften-/nattevagter om måneden.

Når du er færdig med din uddannelse, vil vi stå klar med en fast fuldtidsstilling til dig, med arbejde kun hver tredje weekend og efter ønskeplan. Lyder det ikke godt?

Og hvis du er pensioneret, men alligevel vil arbejde lidt, så vil vi sørge for, at du trods det lave timetal, bliver en del af os og er a jour med den faglige udvikling. Du vil få mulighed for at deltage på vores temadage, og skal også deltage i supervisionstilbuddet.

Vi udbyder tre faste studie-/otiumjobs på mellem 8-16 timer om ugen hver. Du skal gerne arbejde kun i weekender, gerne hver anden weekend.

Vi ønsker stillingerne besat fra 1. april eller snarest derefter.

Om os
P1 er et specialafsnit for patienter med personlighedsforstyrrelser samt stofudløste psykoser, alkoholoverforbrug, ADHD, angst, belastninger og OCD.

Vi har plads til 15 patienter, fordelt på 5 i lukket og 10 i åbent regi, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Personalegruppen består af læger, specialpsykolog, oversygeplejerske, stedfortræder, yngre læger, elever/studerende, socialrådgiver, fysioterapeut og lægesekretær. Fremmødeprofilen på 5-5-3 består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt pædagoger, der alle fungerer som kontaktpersoner for vores indlagte patienter.

Vi arbejder bl.a. ud fra en miljøterapeutisk ramme og DAT- tilgang, og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten, hvor pårørende, lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens forløb.

Om dig
Hvis du er SSA under uddannelse til sygeplejerske, så har du bestået din psykiatripraktik, og kender dermed lidt til det psykiatriske speciale. Du har måske erfaring fra tidligere job i psykiatrien.

Hvis du er ved at videreuddanne dig, så har du en baggrund som sygeplejerske eller SSA.

Hvis du er pensioneret, så har du arbejdet som sygeplejerske eller SSA, gerne i behandlingspsykiatrien.

Derudover skal du være god til at etablere kontakt både til patienter og til kollegaer, og du skal kunne lide at udføre delegerede arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du er samvittighedsfuld, stabil, overholder aftaler, har gode samarbejdsevner og gerne vil lære.

Har du lyst til faste weekendvagter i det interval, som passer dig?

Fortæl os i din ansøgning om dit ønskede timetal (min. 8 og max. 16 timer pr. uge), om du kan arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, og om din foretrukne vagttype.

Vi vil tilbyde dig

  • Mange dejlige og dygtige kollegaer.
  • Et velfungerende afsnit, med et trygt arbejdsmiljø.
  • En komprimeret, men god intro, som bliver skræddersyet til dig.
  • Mulighed for deltagelse i supervision og afsnittets temadage.

Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført fredag den 1. marts 2024.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis samt dokumentation for tidligere ansættelser og erfaring. Der indhentes altid referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om referenceperson (seneste, nærmeste overordnede) med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Hvis du vil vide mere om stillingerne og mulighederne, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Isabel Gindeberg på telefon 20 53 56 98 eller stedfortræder Iben Kleiner på tlf. 24 65 12 61.

For yderligere oplysninger kan vores suppleant for TR Andreas Lund Andersen kontaktes på mail

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 8-16 timer ugentligt

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 26-02-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.02.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2487978//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT