Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikplads: Analytisk stærk profil til optimering af kunderejse

OK a.m.b.a.



Søger du en praktikplads, hvor du kan få relevant erfaring med analysearbejde og kunderejser? Har du lyst til at gøre en forskel for vores kunder og deres oplevelse af vores produkter? Har du gå-på-mod og energien til at indgå i et ungt team, der arbejder på tværs af projekter, processer og produktudvikling? Og vil du være en del af OK’s nye praktikprogram? Så er det dig, vi leder efter!
Vi er fulde af god energi – også den grønne
Du kender sikkert allerede OK for vores sjove tv-reklamer og mange tankstationer, men vi er faktisk mere end det. Vi er et energiselskab, som understøtter den grønne omstilling, og lige nu oplever vi en stor udvikling og vækst.

Vi tilbyder en praktikplads i vores afdeling Energiteknik
Praktikstillingen hører under vores afdeling Energiteknik, som arbejder med salg af varmepumper og gaskedler samt servicering af varmeinstallationer på oliefyr, gasfyr og varmepumper. Du bliver en del af et ungt team, der arbejder på tværs af afdelingen, hvor vi supporterer alle de andre funktioner i projekter, processer og produktudvikling med et særligt fokus på kundens oplevelse. Du vil få en plads på vores hovedkontor i Viby J, hvor vi til dagligt sidder omkring 450 OK-kolleger.

Vi tror på, at du som praktikant vil kunne bidrage til optimering af vores kunderejse. Det gør vi, fordi vi har mere end 100 unge mennesker ansat i Viby, herunder en masse studerende, der hver dag løfter vigtige opgaver for vores forretning. Vi ved, at du har løsningen, og vi er klar på at overlade et stort ansvar til dig.

Vi forestiller os, at du primært vil beskæftige dig med følgende:

  • Kritisk gennemgang af eksisterende kunderejse fra A-Z
  • Bidrage med forslag og løsninger til optimering af kunderejsen
  • Øvrige analyse opgaver, som kan opstå på tværs af afdelinger og funktioner
  • Ad hoc-opgaver – stort som småt, der løbende skal løses i en stor organisation
  • Deltagelse i vores praktikprogram, hvor du kan forvente personlig og faglig udvikling.

Hvem forestiller vi os, at du er?
Du er i gang med en videregående uddannelse, hvor du har teoretisk og praktisk erfaring med datahåndtering, procesoptimering og projektledelse, eksempelvis cand.merc. Derudover har du:

  • Interesse for kunderejser og optimering heraf
  • Erfaring med udarbejdelse af analyser og formår at omsætte disse til konkrete handlingsforslag
  • Kendskab og interesse for forretningsudvikling
  • En naturlig forretningsforståelse, et nysgerrigt mindset og en proaktiv tilgang til opgaverne
  • Flair for at omsætte teori til konkrete handlingsforslag, og du er ikke bange for at komme med forslag til forbedringer på baggrund af din analyse og iagttagelser

Vi forestiller os, at din værktøjskasse er fyldt med en masse teoretisk viden, som du gerne vil afprøve i praksis. Vi håber også, at du er interesseret i et længere samarbejde, da vi både ser en værdifuld mulighed i et specialesamarbejde og studiejob i forbindelse med din praktik.

Om vores praktikprogram
Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2024. Vores praktikhold tæller ca. 12 studerende på tværs af hele forretningen, og du tjekker løbende ind med dit hold. Fx spiser I fælles frokost hver uge, er på workshops, virksomhedsbesøg og meget mere. Her vil du helt sikkert få et fællesskab og nogen, du kan sparre med, udover din mentor og dine kolleger i Energiteknik.

Og så skal vi selvfølgelig huske at nævne vores interne netværk, OK Ung. Vi har mere end 100 unge kolleger tilknyttet vores hovedkontor i Viby, som mødes til faglige og sociale arrangementer hele året rundt.

Lyder det som noget for dig?
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre nærmere, så kontakt Projekt- og Konceptchef, Karen Aaen Henberg, på telefonnummer: 2095 6959.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Løbende

Søg stillingen

Del via linkedin Tip en ven

Energiselskabet OK
OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK-koncernen er godt 800 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer. Du kan læse meget mere om os på www.ok.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OK a.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2493137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT