Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikstilling til dig som brænder for kommunikation

OK a.m.b.a.



Kunne du tænke dig at arbejde med kommunikation i en større virksomhed? Og vil du være med til at positionere OK som et ansvarligt energiselskab? Lige nu søger vi en dygtig og engageret praktikant, som vil arbejde med nyhedsformidling.
OK er et af Danmarks største energiselskaber. Vi har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør vi fortsat. I disse år investerer OK massivt i grøn omstilling for at gøre grønne løsninger tilgængelige for alle. Til gavn for alle. Det budskab sætter vi naturligvis alle sejl ind på at formidle i OK’s kommunikationsteam.

Hvad tilbyder vi?
Organisatorisk bliver du en del HR- og Kommunikationsafdelingen, men i det daglige er du tilknyttet kommunikationsteamet. Her sidder vi seks kolleger, der løser opgaver for hele forretningen.

I din praktikperiode kommer du primært til at beskæftige dig med nyhedsformidling til pressen og SoMe. Vi laver også en masse video, udgiver vores egen podcast og leverer budskaber ind til vores interne kanaler, så du vil naturligvis kunne prøve kræfter med lidt af det hele, alt efter hvor dine interesser ligger.

Udover at levere en skarp kommunikationsindsats i OK, går vi også op i at have det sjovt og hyggeligt sammen. Også uden for kontoret. Og du vil helt sikkert passe godt ind, hvis du bor i nærheden af en god bager, da vi skiftes til at tage rundstykker med hver fredag.

Hvad kan du bidrage med?
Du er i gang med en videregående uddannelse, fx inden for journalistik eller kommunikation. Vi forestiller os, at din værktøjskasse er fyldt med en masse teoretisk viden, som du gerne vil afprøve i praksis. Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med nyhedsformidling
  • Gode skriftlige evner
  • Skriver korrekt i et levende sprog
  • Interesse for transformationen i energisektoren

Om vores praktikprogram
Du bliver en del af OK’s praktikprogram i efteråret 2024. Vores praktikhold tæller ca. 12 studerende på tværs af hele forretningen, og du tjekker løbende ind med dit hold. Fx spiser I fælles frokost hver uge, er på workshops, virksomhedsbesøg og meget mere. Her vil du helt sikkert få et fællesskab og nogen, du kan sparre med, udover din mentor og dine kolleger i kommunikationsteamet.

Og så skal vi selvfølgelig huske at nævne vores interne netværk, OK Ung. Vi har mere end 100 unge kolleger tilknyttet vores hovedkontor i Viby, som mødes til faglige og sociale arrangementer hele året rundt.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du er interesseret i stillingen og ønsker at høre nærmere, kan du kontakte Kommunikationschef Rasmus Boserup på telefon 2497 1525.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
Løbende

Søg stillingen

Del via linkedin Tip en ven

Energiselskabet OK
OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK-koncernen er godt 800 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer. Du kan læse meget mere om os på www.ok.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OK a.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


CA A-kasse - gratis studiemedlemskab

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2493140//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT