Praktikanter til stort el-entrepriseprojekt
Wicotec Kirkebjerg A/S
Trives du med udfordringer og ansvar? Og har du lyst til at prøve skolens teori af i praksis? Så er en praktikplads hos Wicotec Kirkebjerg måske noget for dig.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som praktikant (el-installatør, ingeniør eller maskinmester) i El afdelingen hos Wicotec Kirkebjerg bliver du en aktiv del af funktionærteamet på et stort og spændende el-entrepriseprojekt hos en stor lægemiddelproducent i Hillerød.
Vi skal levere de el-tekniske løsninger til en ny stor fabrik, fyldt med procesinstallationer og almene installationer. Vi skal planlægge, levere og udføre el-, proces- og IT- installationer. Sammen med funktionærteamet får du til opgave at granske projektet, planlægge udførelsen og følge op med stadieregistrering, kvalitetssikring og commissioning.
Opgaver du kan forvente:
- Granskning af projektmateriale, som for eksempel beskrivelser, tegninger og 3D model, ud fra el-tekniske bekendtgørelser og standarder samt bygbarhed
- Opfølgning på byggepladsen, som for eksempel stadieregistrering og kvalitetssikring (KS)
- Deltagelse i interne møder
Din primære arbejdsplads vil være på vores byggeplads i Hillerød.
Hvad forventer vi af dig?
- At du er engageret og har passion for dit fag
- At du har en positiv og kvalitetsbevidst tilgang til samarbejdspartnere og kollegaer
- At du bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk for vi vil arbejde sikkert, sjovt og dygtigt
- At du brænder for at lære mere og ikke er bange for at stille spørgsmål
Kommunikationen på byggepladsen foregår primært på engelsk, hvorfor det er en fordel at du kan tale og skrive engelsk.
Arbejdsglæde og gode oplevelser
Vi tror på, at vores kollegaer er vores vigtigste aktiv i samarbejdet med kunderne. Sammen skaber vi gode oplevelser og gode løsninger for kunderne, og dermed også for hinanden. Vi ved godt, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv, men vi tror på, at vi alle har et ansvar for den.
Er du vores nye praktikant?
Hvis ovenstående lyder interessant, så send os gerne en kort ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Giese på [email protected]. Vil du vide mere om Wicotec Kirkebjerg, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.wk.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Wicotec Kirkebjerg A/S er en af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører. Vi gennemfører store teknikentrepriser såvel som store fagprojekter, og vi er med på nogle af de største og mest spændende byggeprojekter i Danmark, herunder Nyt Hospital Nordsjælland, Mary Elizabeths Hospital og mange flere. Vi fokuserer på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for vores kernekompetencer EL, VVS, ventilation og anlæg. Vi omsætter for mere end 2 mia. kroner årligt og beskæftiger over 1.350 medarbejdere.
Vi sætter fagligheden og det tætte samarbejde i højsædet, vi er ambitiøse i alt, hvad vi gør og vi anvender de nyeste teknologier og værktøjer, hvor det tilfører værdi til kunderne.
Ansøgningsfrist: 30. september 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: