Praktikplads: Politik og Public Diplomacy
The Royal Danish Embassy
Bangkok Politik og Public Diplomacy Ambassadens politiske afdeling dækker de indenrigs- og udenrigspolitiske forhold og udviklinger i Thailand og Cambodja, herunder forholdet til nabolande og internationale organisationer, politisk stabilitet i regionen, menneskerettigheder, den økonomiske situation m.v. Arbejdet vil dække mange spændende emner, f.eks. den demokratiske udvikling i Thailand efter overgangen til en civil regering, Thailand og Cambodjas engagement i regionen, herunder ASEAN, den menneskeretlige situation i Thailand og Cambodja, samt hvordan geopolitiske spændinger påvirker disse lande og Sydøstasien generelt. Ambassaden har desuden stort fokus på tre kerneområder; sundhed, energi og landbrug og fødevarer, hvor bæredygtighed og den grønne omstilling er i centrum, hvilket også afspejler sig i praktikantens arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne er meget alsidige og indebærer bl.a. informationsindsamling, deltagelse som observatør ved politiske møder og domstolshøringer, korrespondance med relevante myndigheder samt udarbejdelse af analyser, referater og diverse baggrundsmaterialer. Den politiske afdeling er en af ambassadens mindre afdelinger, og dette betyder, at du som praktikant får tildelt meget ansvar og selvstændighed og får mulighed for at dykke ned i lige netop de politiske udviklinger og emner, der fanger din interesse og som er relevante for ambassaden. Du vil endvidere stifte bekendtskab med Public Diplomacy, særligt ift. kommunikation om politiske og samfundsmæssige forhold i Thailand og Cambodja. Afdelingen består af ambassadens souschef, som praktikanten bistår i det daglige arbejde med løsningen af såvel analytiske som praktiske opgaver. Praktikantens opgaver varierer meget, men vil bl.a. inkludere følgende opgavetyper: Forberedelse af besøgsaktiviteter, herunder politiske delegationsbesøg Løbende udarbejdelse af indberetninger og rapporter om centrale og relevante politiske problemstillinger. Deltage i og afrapportere fra diverse møder og konferencer. Informationssøgning. Kommunikation og formidling af danske værdier, bl.a. inden for demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling. Ansøgning og CV til stillingen skal udarbejdes på engelsk. Du er velkommen til at stille uddybende spørgsmål ved at sende en mail til Souschef Martin Hybel Havelykke på [email protected].
Jobsøgerinteresse
Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.
Oprettet d. 06.08.2024, sidst opdateret d. 06.08.2024 2024-08-06 22:02:52.107
The Royal Danish Embassy
Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 KøbenhavnArbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.
Mere info om virksomheden
TalentefterspørgselAlle aktuelle job