Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog med kompetencer og interesse for grovmotoriske kreative værksteder til KKFO'en på Hanssted Skole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog med kompetencer og interesse for grovmotoriske kreative værksteder til KKFO'en på Hanssted Skole
Vi søger en pædagog, der har interesse og kompetencer indenfor grovmotoriske kreative værksteder fx træ-, male-, våd- og eksperimenterende værksteder.
Vi er en KKFO tilknyttet Hanssted Skole, og i stillingen indgår ca. 8-9 timers ugentligt arbejde på skolen, og en morgenåbnerdag, hvordu møder kl. 07.15.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 208 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, fx finmotorisk-/grovmotorisk-/træværksted, yoga-/dansestue og sportshus. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere boldbaner, stor mooncarbane, lille skaterpark og bålplads.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele personalet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil. Vi er opdelt med hver klasse tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, der går igen i skolearbejdet, mens børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskelle tilbud, som de har lyst.

Vi er en stor institution hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig, for at få en hektisk hverdag til at fungere. Vi vægter personalets trivsel højt, har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO. Vi har et tæt forældresamarbejde, og har et godt samarbejde med vores forældreråd.

Det faglige
Vi har defineret vores kerneopgave således: 'Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus'. For at kunne opnå dette, har vi et ugentlige p-møde, og vi er organiseret i pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og KIDS-fritid. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel.

Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab som har en høj faglighed, der bla. kommer til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder. Det viser sig også i vores seneste pædagogiske tilsynsrapport, hvor alle seks pejlemærker er i bedste kategori 'vedligehold'.

Vores timer på skolen er et ligeværdigt samarbejde, hvor lærerne står for undervisningsansvaret, men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching med muligheden for klassedeling og specialindsatser er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Praktisk
Du skal i din jobansøgning forholde dig til beskrivelsen af jobprofilen og til, hvorfor du søger netop denne stilling, hvor grovmotoriske værkstedsaktiviteter er i fokus. Vores adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej 4-6, 2500 Valby. Vores åbningstid er kl. 06.45-16.45 (mandag til kl. 17.00). Vi er organiseret i LFS.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 34 timer om ugen med start den 1. december 2024 eller tidligere. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 82 56 32 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Vi holder samtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.10.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2655551//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT