Student Assistant Transport
Antalis A/S
Vil du bruge dine analytiske evner i praksis, få hands-on erfaring med transport og supply chain – og gøre en reel forskel fra dag ét?
Få værdifuld erfaring og et stærkt springbræt til din karriere
Som studentermedhjælper i vores Transport-team bliver du en vigtig del af et område, der er afgørende for forretningen.
Du får mulighed for at omsætte teori til praksis og arbejde med konkrete opgaver som opdatering af transport-KPI’er, fakturakontrol og omkostningsallokering. Du vil få indsigt i, hvordan vi arbejder med datadrevet forbedring af transportaftaler og processer.
Vi tilbyder en fleksibel stilling (15 timer/uge – gerne 2 hele dage), hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og imødekommende team. Du får masser af læring, ansvar og mulighed for sparring – og ikke mindst erfaring med relevante værktøjer som Excel, SAP og TMS-systemer.
Det er med andre ord et godt match for dig, der gerne vil styrke din profil og stå stærkere, når studietiden er slut.
Bliv en del af en international koncern
Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af en global organisation og et kompetent team, hvor du får sparring med erfarne kolleger og mulighed for at udvikle dig i praksis. Vi vægter faglighed, humor og et godt arbejdsmiljø højt – og du får hurtigt ansvar for egne opgaver med støtte undervejs.
Du får desuden:
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Billig frokostordning
- En aktiv personaleforening med sociale arrangementer
- En fleksibel hverdag med plads til dit studie
Nysgerrig og samarbejdsstærk profil med interesse for transport og data
Du læser en bachelor eller kandidat, f.eks. inden for supply chain eller logistik, og du har et godt øje for tal, struktur og sammenhænge. Det falder dig naturligt at skabe overblik og prioritere – og du er ikke bange for at stille spørgsmål og tage ansvar.
Vi ser gerne, at du har erfaring med Excel, ligesom det er en fordel at kende SAP eller transportstyringssystemer, men det er ikke et krav – vi skal nok klæde dig godt på.
Du er god til at kommunikere – både på dansk og engelsk – og du trives med at arbejde tæt sammen med andre. F.eks. bliver det vigtigt, at du kan samarbejde med kolleger fra både operationelle og analytiske funktioner, så vi sammen kan finde løsninger og skabe værdi.
Er du nysgerrig efter at vide mere?
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til SC Operational Excellence Manager Kathrine Faldborg på tlf. 21 41 75 91.
Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation indsendes via vores hjemmeside: Jobmuligheder | Bliv en del af teamet | Antalis
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen ned, når processen er afsluttet.
Tiltrædelse sker snarest muligt efter nærmere aftale.
Antalis
Antalis er en del af den japanske koncern KPP Group Holdings Co., som på verdensplan er markedsledende inden for distribution af papir, emballage og visuel kommunikation.
I Europa, Canada og Latinamerika er Antalis markedsledende indenfor B2B distribution af papir- og emballageløsninger og blandt de førende inden for distribution af medier og hardware til visuel kommunikation.
Hos Antalis tror vi på, at nøglen til vores succes ligger i vores medarbejderes udvikling og engagement. Vi er et kompetent og erfarent team, hvor alle er afgørende for Antalis’ forretning og vores overordnede præstation. Vi står for et inkluderende arbejdsmiljø, der tilskynder til forskellige perspektiver. Hos os handler det om at investere i individuelle talenter, styrke samarbejdet på tværs af organisationen og skabe et empowering miljø, hvor vores medarbejdere kan trives og vokse.
Se mere om Antalis her: www.antalis.dk