Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To ansvarsfulde praktikanter (HR og grafisk design) til Klimaministeriets HR-team

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet


Er du nysgerrig på HR eller grafisk design, og har du lyst til at gøre en forskel i et ministerium, hvor klima og grøn omstilling står øverst på dagsordenen? Så læs med. Vi leder efter to praktikanter, der hver især vil få ansvar og indflydelse i et vigtigt fællesskab midt i København.

Velkommen til Slotsholmen
Du bliver en del af HR i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, hvor du får 10 engagerede kolleger. Vi dækker en bred portefølje af HR-opgaver, der spænder fra ledelses- og organisationsudvikling til personaleadministration.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi deler viden og støtter hinanden i både små og store projekter. Og så arbejder vi i hjertet af København, hvor vi nyder godt af Slotsholmens måske bedste kaffe.

Praktikplads 1: Onboarding og Rekruttering
Er du nysgerrig på, hvordan man finder de rigtige kandidater, og får dem til at føle sig hjemme fra første dag?

I denne praktik får du lov til at prøve kræfter med hele rejsen fra rekruttering til onboarding. Du kommer bl.a. til at:

  • bidrage til udarbejdelse af rekrutteringsguide
  • understøtte rekrutteringsprocessen
  • koordinere og forbedre onboardingforløb for nye medarbejdere
  • opdatere vores intranet ift. undersiderne rekruttering og onboarding
  • og andre administrative og ad hoc-opgaver.

Her får du mulighed for at sætte dine idéer i spil og bidrage til at sikre en professionel og varm velkomst for nye kollegaer.

Praktikplads 2: Employer Branding og grafisk design
Brænder du for visuel formidling, og vil du være med til at styrke vores employer brand? 

I denne praktik får du ansvar for at skabe grafisk indhold og understøtte vores kommunikation både internt og eksternt. Du kommer bl.a. til at:

  • udarbejde grafik og content til SoMe, præsentationer og kampagner
  • bidrage til brandingstrategier og visuel identitet i HR-sammenhæng
  • arbejde kreativt med Canva, PowerPoint eller Adobe-værktøjer
  • vise hvordan det er, at arbejde i ministeriet for specifikke målgrupper
  • og andre admin og ad hoc-opgaver.

Det er ikke et krav, at du er ved at uddanne dig til at blive grafiker eller lignende, men det er fedt, hvis du har øje for æstetik og synes, det er sjovt at formidle budskaber visuelt.

Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse, måske inden for HR, kommunikation, grafisk design, offentlig administration, ledelsesudvikling eller noget helt sjette.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og går op i at levere produkter af høj kvalitet, og så skal du synes, at det er spændende at blive en del af en arbejdsplads, hvor klimaet er i centrum og samarbejde er en kerneværdi.

Det får du hos os

  • En praktikplads i hjertet af Slotsholmen.
  • En hverdag med mening, faglig sparring og plads til grin.
  • Indblik i både HR-drift og strategisk udvikling, tæt på det politiske maskinrum.
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i opgaverne.
  • Oplæring og grundig introduktion samt løbende sparring med din mentor.

Praktisk info
Praktikken foregår i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement, København K.

Opstart: August/september 2025 (vi planlægger det, så det passer med dit studie).

Varighed: 3 - 6 måneder, fuldtid/deltid (vi er fleksible ift. eksamener og studie).

Søg senest: d. 27. maj 2025 via dette link.

Er du nysgerrig på arbejdsopgaverne eller kulturen i departementet og Kontor for HR? Kontakt for mere information:

  • Specialkonsulent Rikke Johansen på tlf. 61 13 98 72

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Om departementet
I departementet er vi ca. 230 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde.

Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Hovedkontor: Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2807077//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT