Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Student til konferencer

Komponent - Kommunernes udviklingscenter f.m.b.a


Vil du have mulighed for at anvende dine administrative, koordinerende og relationelle evner? Søger du et studiejob, hvor du kan gøre nytte af dit overblik og planlægningsevner, hvor du har mulighed for at være med fra start til slut af en opgave, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke resultatet via din egen indsats?  Så er det dig, vi leder efter i Komponents konferenceenhed. 

Om jobbet

 I konferenceenheden administrerer vi ca. 35 konferencer om året for KL – Kommunernes Landsforening. Vi håndterer praktikken, mens fagkontoret står for indhold. Der er en koordinator og en student tilknyttet hver konference, og det er hér, vi har brug for dig.

Som student er du tilknyttet de forskellige konferencer, hvor du bl.a. sidder med ansvar for konferenceapp, evaluering, indsamling af materiale og kontakt til samarbejdspartnere.

For at lykkes i jobbet, er det nødvendigt, at du kan arbejde i dagtimerne, ligesom du flere gange årligt skal kunne rejse med på nogle af konferencerne, hvor vi er væk med én eller to overnatninger.

Vi tilbyder grundig oplæring, sparring og faglig udvikling med dygtige kolleger samt en åben kultur, hvor vi lykkes i fællesskab. Vi arbejder bl.a. med programmer som Office, SurveyXact og Conference Manager.  

Vi leder efter dig som 

  • Er i gang med en videregående uddannelse – og gerne har minimum to år tilbage af dit studie 
  • Har blik for processtyring, og kan bistå ved planlægning og realisering af større konferencer 
  • Er klar til at have ca. 10-15 rejsedage årligt, hvor du medvirker ved afvikling af konferencer
  • Har stærke kompetencer og rutine i brugen af IT, herunder Officepakken
  • Er struktureret, selvstændig og ambitiøs
  • Har gode kommunikationsevner og lyst til at være i dialog med mange mennesker – både skriftligt og mundtligt 
  • Er nysgerrig og stiller spørgsmål til opgaverne, omgivelserne og processerne
  • Ønsker at arbejde i et åbent kontormiljø, hvor tilstedeværelse er vigtig for at vi lykkes sammen
  • Er fleksibel, initiativrig og engageret 
  • Er villig til at udføre rutineopgaver, når det er nødvendigt

Hvad siger vores tidligere studentermedhjælper?

Som student i Komponent blev jeg hurtigt en del af et lille team, og fik ansvar for egne specialområder, og på samme tid var jeg en del af mange fælles opgaver. Som student i konferenceenheden satte jeg stor pris på, at få lov til at komme med til afviklingen af store, kommunalpolitiske konferencer/topmøder, hvor jeg kunne se resultaterne af det arbejde, som jeg havde lavet. Jeg har sat pris på at være en del af et lille team, hvor der er et ambitiøst og hyggeligt miljø. Jeg har kunne mærke hvordan, der blev sat pris på os som studenter, og at vores arbejde anses som ligeså vigtigt.   

Løn- og ansættelsesforhold

Vi forventer, at vores nye student starter i august 2025. 

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, fordelt på hele året. Nogle uger er mere, andre uger er mindre. Komponent har ferielukket i uge 28, 29 og 30 samt mellem jul og nytår.  

Vi forventer, at du er fleksibel ved spidsbelastninger. Til gengæld er vi fleksible i eksamens- og ferieperioder.  

Din arbejdsplads bliver Komponents kontor i København, som ligger centralt på Islands Brygge i KL-Huset. Vi lægger vægt på tilstedeværelse, fordi det er vigtigt for vores opgaveløsning, men tilbyder hjemmearbejde, når det lader sig gøre og giver mening. 

Løn efter overenskomst.  

Om Komponent og konferenceenheden 

Konferenceenheden er en enhed i Komponent, som er kommunernes udviklingscenter. Der er ca. 90 medarbejdere i Komponent, heraf tre konferencekoordinatorer og to studenter i konferenceenheden, som har til opgave at administrere ca. 35 af KL’s konferencer årligt. Læs mere om Komponent på komponent.dk

Vil du vide mere?  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thilde Krog på 2917 3973 eller på e-mail   

Ansøgning 

Send os en kort ansøgning og dit CV senest fredag den 20. juni via dette link.  

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. juni og fredag den 27. juni. 


Komponent er kommunernes fælles udviklingscenter. Vi tilbyder rådgivning, praksisnær kompetenceudvikling og efteruddannelse til ledere og medarbejdere på alle niveauer. Vi deler vores viden og faglighed og bistår kommunerne med at finde nye veje til sammenhængende indsatser inden for ledelse, administration, økonomi og styring og velfærd.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (20.06.2025)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Komponent - Kommunernes udviklingscenter f.m.b.a

Hovedkontor: Weidekampsgade 10, 5. sal, 2300 København S

Som kommunernes fælles udviklingscenter hjælper Komponent med rådgivning og bistår med praksisnær kompetenceudvikling og efteruddannelse til politikere, ledere og medarbejdere på alle niveauer i den kommunale organisation.

Arbejdspladsen har lige nu 90 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 2 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2821756//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT