Dygtig stud.jur. til GDPR opgaver
VisitDenmark
Er dit grundlæggende juridiske fundament på plads, og brænder du for persondataområdet, har du nu mulighed for at få praktisk erfaring med GDPR-arbejdet i VisitDenmark
Vores nuværende stud.jur. har fået nyt arbejde. Derfor søger vi en ny, der kan overtage de vigtige arbejdsopgaver i relation til vores GDPR-compliance.
Opgaver og ansvar:
Arbejdet med GDPR indebærer en samlet indsats på tværs af hele organisationen, herunder med fokus på vores eksterne kontakter, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Du vil få en central rolle og være et naturligt omdrejningspunkt i arbejdet med GDPR i VisitDenmark. Vi er i gang med at udskifte et compliance system med et andet, hvilket du vil blive en central del af, Og du vil hurtigt blive superbruger på det nye system, så du kan hjælpe resten af organisationen med brugerfladen.
Du vil blive tilknyttet den IT-drift & systemansvarlige, som er projektleder på vores løbende GDPR-compliance.
Dine primære opgaver vil være:
- Gennemlæse, opdatere og hjælpe med indgåelse af databehandleraftaler.
- Support i forhold til organisationens brug af NorthGRC.
- Generel kvalitetskontrol i NorthGRC, både indholdsmæssigt og juridisk.
- Foretage risikovurderinger af de enkelte systemer i samarbejde med IT.
- Kontakt til vores eksterne DPO ifm. afklaring af GDPR relaterede spørgsmål.
- Koordinering af årlig GDPR-audit i samarbejde med vores eksterne DPO.
- Koordinering af GDPR awareness i samarbejde med vores eksterne DPO.
- Bidrage til løbende udarbejdelse og opdatering af interne politikker, retningslinjer og procedurer i relation til GDPR.
- Bistå organisationen med løsning af diverse persondatarelaterede spørgsmål.
- Ad hoc-opgaver.
Du vil få selvstændigt ansvar for dine opgaver og en bred kontaktflade i hele organisationen.
Dine erfaringer og kompetencer:
Vi forventer, at du er godt i gang med dit jurastudie og har mindst et år tilbage af din uddannelse, samt at du:
- Har interesse for persondataret og forvaltningsret.
- Er stærk til at kommunikere både i skrift og tale, og er bevidst om at god kommunikation har modtageren i fokus.
- Er opsøgende i forhold til opgaveløsning, hjælpsom, udadvendt, struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.
- Kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at servicere og følge op i forhold til dine ansvarsområder.
- Har kendskab til Office-pakken og er åben over for at lære nye IT-værktøjer.
Det vil være en fordel, hvis du også har interesse eller forståelse for markedsføringsret.
Vi tilbyder:
Du får et spændende og selvstændigt job, hvor du får mulighed for at blive udfordret, udvikle dine kompetencer og få praktisk erfaring med GDPR-arbejdet i et internationalt digitalt marketingmiljø med en uformel og uhøjtidelig tone.
Arbejdsstedet er på VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43, hvor vi er ca. 60 medarbejdere. Samlet set får du omkring 90 dygtige og engagerede kolleger i København og på vores markedskontorer i udlandet, som alle er stolte af at markedsføre Danmark og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.
Generelt tilstræber vi en arbejdstid på 15 - 20 timer i gennemsnit pr. uge for studenterstillinger, selvfølgelig med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Ansøgning:
Vi har brug for dig hurtigst muligt, da vores nuværende student er stoppet med udgangen af maj. Send derfor ansøgning, karakterudskrift og CV senest tirsdag den 1. juli via dette link. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning.
Send gerne din ansøgning hurtigt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Thomas Thomsen, ansvarlig for IT-drift, på tlf.: 40 98 23 02.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.