Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Møllebækken søger medarbejder med en social faglig relevant uddannelse til ung dreng i skærmet tilbud på Møllebækken normeret 2:1 i vågne timer

Region Midtjylland



Har du lyst til at arbejde målrettet med en ung drengs trivsel og udvikling - samt fokus på individuel støtte, skærmning for overstimulering og hjælp til at håndtere udfordringer?
Teamet omkring den unge samarbejder tæt og arbejder ind i indsatsen omkring:

  • at tilrettelægge hans dagligdag, så stimuli er i balance med hans ressourcer
  • at planlægge aktiviteter, som sikrer hans trivsel og udvikling
  • at støtte ham i personlig pleje
  • at støtte ham i at have en sund døgnrytme

Møllebækken er et højt specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 4 til og med 19 år med mental retardering med betydelig påvirkning af adfærden. Derudover kan følgende tilstande optræde i kombination hermed:

  • epilepsi
  • autismespektrumforstyrrelse
  • sjældne handicaps
  • fysisk funktionsnedsættelse

På Møllebækken er vi omkring 40 fastansatte, som arbejder i teams og samarbejder på tværs af afdelingerne. Vi arbejder ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal (LA) og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) med fokus på at udvikle færdigheder omkring selvregulering, fejl- og genafstemning.

Møllebækkens vision er, ligesom for hele organisationen: Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor vægtes uddannelse, innovation og udvikling højt.

Om du er nyuddannet eller har erfaring, måske fra et andet område, så sikrer vi dig en grundig introduktion som består af følgevagter, en fast mentor, relevant undervisning – herunder syv uddannelsesdage på SBU Piloten, som er et uddannelsesforløb målrettet Specialområde Børn og Unge.

Vi tilbyder dig

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på det, vi kan sammen
  • Et kollegialt fællesskab med plads til humor og omsorg
  • Grundig introduktion, oplæring og mentorordning
  • Deltagelse i supervision, uddannelse og kurser
  • Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra Region Midtjyllands værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed

Vores forventninger til dig

  • Formår at dele dit rolige nervesystem
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Formår at skabe tillidsfulde relationer til børnene og de unge
  • Har lyst til at indgå i et konstruktivt og tværfagligt team
  • Arbejder struktureret med dokumentations- og delmålsarbejde
  • Bevarer overblikket i pressede situationer
  • Har erfaring med at håndtere udadreagerende adfærd
  • Har kørekort

Det praktiske
Stillingen opslås som udgangspunkt på 37 timer/uge, men har du et ønske om et andet timetal, hører vi også meget gerne fra dig.

Vi er et børne- og ungehjem, der har åbent året rundt. Arbejdstiden består derfor af både dagvagter og aftenvagter. Der er weekendarbejde hver anden weekend, der indebærer kørevagter fredag og søndag.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede faglige organisation og Danske Regioner.

Ansøgning
Send din ansøgning senest d. 20. november 2025.

I din ansøgning må du gerne beskrive, hvorfor arbejdet i et skærmet tilbud er interessant for dig og hvordan du kan bidrage til at gøre en forskel for den unges trivsel og udvikling.

Samtaler afholdes d. 25. november 2025.

Tiltrædelse d. 1. december 2025 eller efter aftale.

Der bliver indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen og opgaverne, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Inge Winther på tlf.: 51 32 38 01 eller mail: [email protected].

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SBU Møllebækken

Ansøgningsfrist: 20 November 2025

Placering: Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585, Glesborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.11.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2896870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT