SoMe-praktikant med sans for grafik og kreativt content
Move On Career ApS
Elsker du SoMe, content og kreativt storytelling? Så er vores SoMe-praktik i foråret 2026 måske lige dig! Her får du lov til at arbejde med billeder, video og tekst til sociale medier – og bruge din sans for det visuelle og den gode historie. Vi leder efter en kreativ og idérig praktikant, der læser marketing, kommunikation, medier eller lignende.
Hos os får du rig mulighed for at udvikle dine evner inden for tekst, grafik og digital kommunikation, mens du sætter dit personlige aftryk på vores sociale platforme.
Hvem er vi?
Hos Move On Career er vi specialister inden for jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række online jobportaler til højtuddannede, som fx StuderendeOnline.dk, Jobbank.dk og Nyuddannet.dk samt deres tilhørende SoMe-sider.
Vi er et lille team, der med udgangspunkt i vores kontor i Solrød har en fri og uformel omgangstone og en hverdag præget af godt humør. Vi stiller krav til hinanden, men hylder princippet om frihed under ansvar. Og vi glæder os til at byde dig indenfor i teamet!
Hvem er du?
Vi søger en ambitiøs, initiativrig og engageret studerende - måske i gang med en uddannelse inden for media, marketing eller kommunikation. Din specifikke studieretning er ikke afgørende - det vigtigste er, at du:
- har stor interessere for sociale medier og content creation
- tager udfordringer op og arbejder selvstændigt
- er idérig og initiativrig med godt grafisk øje
- er detaljeorienteret og skarp til både dansk og engelsk
- gerne vil i praktik i forbindelse med din videregående uddannelse
Move On Career gav mig en unik mulighed for at prøve kræfter med den teoretiske viden fra studiet. Gennem forløbet fik jeg lov til at varetage mange forskelligartede opgaver, hvilket gav stor indsigt i arbejdet med digital marketing. Jeg blev pålagt et stort ansvar for mine arbejdsopgaver og oplevede en stor tiltro til mine evner, hvor jeg samtidig havde mulighed for at hive fat i de to chefer for hjælp eller sparring. Mit praktikforløb overgik alle mine forventninger og bekræftede mig i, at jeg har valgt den rigtige uddannelse.
- Kasper, tidligere SoMe-praktikant / studentermedhjælper
Dine opgaver
Som SoMe-praktikant hos os får du indblik i hverdagen i en lille, dynamisk medievirksomhed – og masser af hands-on erfaring med at skabe indhold, der fanger.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Produktion af tekster, videoer og grafik til vores kanaler
- Brugerinteraktion og community-building på sociale medier
- Idéudvikling og planlægning af kampagner
- Udvikling og test af nyt indhold - især på TikTok, hvor vi er godt i gang med at opbygge vores tilstedeværelse
Hvis du har lyst til at stå foran kameraet, fortælle historier og tale direkte til målgruppen af studerende og færdiguddannede, er det et kæmpe plus!
Du kan se eksempler på den type indhold, som du vil arbejde med på fx. vores Tiktok, Instagram og LinkedIn - ellers tjek hele listen nederst her på siden! 😉
Vores mål er, at du får et fedt og lærerigt praktikophold!
Vi har masser af viden at dele – og endnu flere spændende opgaver, du kan kaste dig over. Samtidig får du frihed til at byde ind med dine egne idéer og prøve dem af i praksis. Du får grundig oplæring og løbende feedback på de mål, vi sætter sammen, så du får mest muligt fagligt udbytte (og gerne også lidt sjov) ud af din praktik.
Det praktiske
Du bliver en del af vores redaktion med dine egne ansvarsområder, hvor du vil styrke din evne til at argumentere og arbejde selvstændigt i et højt tempo med mange bolde i luften. Du får din arbejdsplads på vores kontor i Solrød Center (lige ved S-togets linje E), med mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang.
Praktikken varer i 3-5 måneder i foråret 2026. De eksakte datoer aftaler vi i fællesskab, så det matcher dit studies indlagte praktikperiode.
Praktikopholdet er på fuld tid, men du får naturligvis fri til eksamener og arrangementer på dit uddannelsessted i perioden. Praktikken er ulønnet.
Søg i dag!
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til Jonas Temløv på . Har du spørgsmål, er du også velkommen til at hive fat i Jonas på hans e-mail eller på telefon 3838 1010.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Move On Career har mere end 25 års erfaring med jobformidling, journalistik og Employer Branding. Vi ejer en række jobportaler, tilbyder karriererådgivning via vores medier, og vi leverer motorer til portalerne Frivilligjob.dk og Socialkompas.dk. Læs mere om os på www.moveon.dk.