Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant på Ungdommens Folkemøde (UFM) - foråret 2026

Ungdomsbureauet


Brænder du for kommunikation og/eller eventplanlægning – og vil du omsætte dine evner i praksis på Europas største festival for unge, demokrati og samfundsengagement? Har du lyst til at arbejde med engagerede frivillige, lave sjove ting til sociale medier og være med til. at udvikle og planlægge en festival? Så har du nu mulighed for at blive en del af holdet bag Ungdommens Folkemøde!

Hvem er Ungdomsbureauet?
Ungdomsbureauet er en nonprofitorganisation, der arbejder for at engagere unge i demokratiet gennem projekter, events og formidling. Det gør vi gennem flere projekter, blandt andet UFM.

Vi tæller 18 medarbejdere samt 4-5 praktikanter hvert semester og har kontor på Nørrebro i København. Vi er et ungt kontor som gør en dyd ud af at gøre det til en leg at gå på arbejde. Vi knokler og er ambitiøse, men der er altid tid til at spise en is i solen eller holde impulsiv fredagsbar.

Hvad er Ungdommens Folkemøde?
Hvert år samler Ungdommens Folkemøde op mod 30.000 unge til to dage fyldt med debatter, workshops og inspiration. Festivalen har én mission: at styrke unges demokratiske selvtillid og skabe mere ungdomsmagt i samfundet. Festivalen startede i Søndermarken i 2016 og rykkede i 2018 til Valbyparken.

I 2026 afholder vi UFM for ellevte gang, og du kan være med til at forme festivalen og få de vigtige budskaber ud!

Som praktikant hos Ungdommens Folkemøde bliver du en del af et team på seks. Vi er alt fra kommunikatører til kulturmøde-studerende og performance-designere. Vi er fordelt ud på forskellige ansvarsområder af festivalen, men samarbejder og sparrer hver dag på tværs.

Hvem er du?
Måske studerer du på en uddannelse, der beskæftiger sig med kommunikation, journalistik, eventplanlægning eller noget helt tredje – måske studerer du slet ikke. Det vigtigste er, at du har noget kendskab til sociale medier og lyst til at blive bedre til at udvikle dine kompetencer indenfor kommunikation og få erfaringer indenfor festivalbranchen.

Det er også nice, hvis du er nysgerrig og åben over for at løse mange forskelligartede opgaver i et team med mange projekter og bolde i luften og ikke mindst store visioner og drømme.

Du vil i hvert fald blive anset som en ligeværdig del af teamet, der har lige så meget ret til at sætte dit præg og komme med dine holdninger til festivalen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at være med til at planlægge Ungdommens Folkemøde 2026
  • Har erfaring med sociale medier og kan formidle budskaber klart og tydeligt
  • Kan lide at koordinere og ønsker at arbejde med frivilighed
  • Vil prøve ind i melem at være festivalederens højre hånd med forskelige opgaver
  • Synes eventplanlægning er spændende og vil dykke ned i at skabe en god festivaloplevelse
  • Er nysgerrig og har lyst til at indgå på en ung arbejdsplads med højt til loftet og stort engagement

Måske kan du se dig selv i alle punkterne, måske kun i én?
Vi forventer ikke, at du kan det hele og tager højde for, at du som praktikant kan bidrage med noget helt unikt.

Så opgavelisten udvikler sig, alt efter hvem du er, og hvad du drømmer om.

Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber fra januar/februar 2026 til juni 2026 (eller efter aftale).

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses studie og arbejde.

Praktikken er ulønnet og kan tilpasses ECTS-krav.

Arbejdssted
Primært på Ungdomsbureauets kontor i Ravnsborggade på Nørrebro, men forvent at du kan komme lidt på tur ud i landet også <3.

Sådan søger du
Har du spørgsmål, kan du sende dem til  – eller ringe direkte til Ungdommens Folkemødes infotelefon (UFMobilen) på +45 22452600.

Og hvis vi ikke liiiige tager telefonen i første omgang, smid os bare en sms, så vender vi hurtigt tilbage!

Du ansøger ved at sende CV og en motiveret ansøgning (max én A4-side) til  – skriv “Praktikant til UFM” i emnefeltet.

Deadline for ansøgning er 10. november. og vi afholder samtaler løbende.

 I Ungdomsbureauet gør vi os umage for at skabe et mangfoldigt arbejdsmiljø, der er trygt for alle at være en del af. Vi opfordrer alle med interesse i stillingen om at søge, uanset hvem de er.

Vi glæder os til at høre fra dig!



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (10.11.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Ungdomsbureauet

Hovedkontor: Ravnsborggade 2, 1., 2200 København N

Ungdomsbureauet er en nonprofitorganisation, der arbejder for, at alle unge bliver en naturlig del af beslutninger, der påvirker deres liv. Vi tæller 27 medarbejdere, som alle laver forskellige samfundsengagerende projekter for unge – og så holder vi til i Kødbyen i København som del af Ungdommens Demokratihus, hvor vi bebor førstesalen. I stil med resten af huset forsøger vi det bedste vi kan at styrke danske unges demokratiske selvtillid – et smukt match, synes vi. Men den slags mission kræver god energi, så for at give tilværelsen kulør, har vi lysstofrør og farverige plakater på væggene, og vores kaffemaskine er den tro væbner gennem dagen. Kort og godt, et energisk og hyggeligt miljø!

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 4 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2906605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT