Praktik hos Als Research

Als Research ApS

Praktikplads
Storkøbenhavn

Hvordan kan man give viden og skabe debat om køn, kønsroller, ligestilling og negativ social kontrol med henblik på at bryde nogle af de barrierer, som kan stå i vejen for den enkeltes frie udfoldelse og deltagelse i samfundet? Hvordan kan seks farvestålende bogpakker bidrage til at forbedre læsefærdighederne hos flygtningebørn? Kan målrettet kampagnearbejde nedbringe antallet af fatale drukneulykker og alvorlige hændelser i forbindelse med fritidssejlads?
… Dette er nogle af de spørgsmål, vi hos Als Research i den seneste tid har arbejdet med at løse. I efteråret 2019 søger vi praktikanter, som har mod på at indgå i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø præget af høj faglighed.

Als Research er en mindre forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for integrations-, udsatte-, sundheds- og uddannelsesområderne. Vi samarbejder med et stort antal private og offentlige organisationer med behov for forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, udredninger, kurser og kampagner.

Et praktikophold hos Als Research vil være en fordel for dig, der ønsker at opleve hvordan dine akademiske kompetencer og færdigheder kan se ud og bruges på arbejdsmarkedet. Desuden kan praktikopholdet give dig et indblik i hvordan et fremtidigt arbejdsliv kan se ud.

Vores hverdag kan til tider være uforudsigelig og hektisk, men vi har en arbejdskultur præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde. Vi er et mindre kontor med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab sættes højt.

Vi søger to forskellige profiler:

Analysepraktikanter
Et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få mulighed for at anvende nogle af de metoder og redskaber, som din uddannelse bygger på. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med varierende opgaver indenfor kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, research, analyse og formidling – naturligvis med sparring fra de fastansatte konsulenter. Som praktikant vil du få høj grad af ansvar og selvstændighed, og du vil have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og forme din hverdag på kontoret. Her er også opgaver af administrativ, logistisk og praktisk karakter – men kaffebrygning er vi fælles om!

Vi søger personer, der:

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk videregående uddannelse
  • Har erfaring med brugen af kvantitative og/eller kvalitative metoder. Der er en fordel hvis du har erfaring med databehandling og analyse i SPSS eller STATA
  • Har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Er udadvendt, har mod på at arbejde selvstændigt og er frisk på at løse nye og meget forskellige typer af opgaver
  • Har interesse for - og gerne også erfaring med - et eller flere af vores arbejdsområder

Kommunikationspraktikant
Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få mulighed for at anvende nogle af de metoder og redskaber, som din uddannelse bygger på. Formålet med dit praktikophold vil være at deltage i udviklingen af en ny kommunikationsstrategi og skabe et nyt brand til Als Research. I den forbindelse får du mulighed for at gentænke virksomhedens kommunikation på sociale medier, i nyhedsbreve og på vores hjemmeside. Der vil tilmed være mulighed for at udvikle et helt nyt design til Als Researchs hjemmeside og nyhedsbrev. Såfremt vi får kampagneopgaver i løbet af din praktikperiode, vil du også få mulighed for at deltage i arbejdet med disse. Derudover vil der også være opgaver af administrativ, logistisk og praktisk karakter – men kaffebrygning er vi fælles om!

Vi søger en person, der:

  • Studerer på en uddannelse, hvor kommunikation er omdrejningspunkt, f.eks. Kommunikation og it på KU, Kommunikation på RUC, Kommunikation og digitale medier på AAU, en kommunikationsuddannelse på CBS eller lignende.
  • Har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Kan tænke strategisk ift. branding af virksomheder
  • Har erfaring med kommunikation gennem sociale medier
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tænke visuelt og kreativt

Derudover vil der være en klar fordel, hvis du har erfaring med InDesign og andre programmer, der kan anvendes til at udvikle designs og designskabeloner nyhedsbrev, grafiske produkter og evt. hjemmeside.

Praktisk

  • Praktikopholdet er på 37 timer ugentligt. Praktikopholdet påbegyndes som udgangspunkt den 26. august og vil vare 5-6 måneder efter aftale. Du vil blive aflønnet med 2000 kr. om måneden. Som praktikant hos Als Research har du ret til 10 dages ferie, der kan placeres efter aftale.
  • Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til Frederikke Fink Skov: fsk@alsresearch.dk
  • Ansøgningsfristen er mandag d. 25. marts 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13.

Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 33 91 77 78. Læs mere på www.alsresearch.dk.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 25.03.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Studerende Online

Praktikplads
Storkøbenhavn
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arkitektur & Design
Data & analyse
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Socialvæsen



Als Research ApS - hurtigt overblik


Placering
Rådhusstræde 3, 2. th
1466 København K
Logo: Als Research ApS
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

8

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

5
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Als Research ApS i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/924541/
Vi benytter cookies til statistik, sociale medier, bedre brugeroplevelse og advertising via tredjepart. Brug af sitet forudsætter accept af vores privatlivspolitik. Accepter
HPT