Mobilregningen er ofte en dyr udgift, men også en udgift der kan nedsættes med et overblik og lidt sund fornuft.

1. Find det rette abonnement

Kun de færreste kan svare på hvilket abonnement, der er billigst til deres telefon netop nu, og oftest holder man fast i et abonnement, der ikke kan svare sig rent økonomisk. Det handler derfor om at finde et abonnement, der er tilpasset dit forbrug.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en ny mobil, så er der både mulighed for at se tests, anmeldelser og prissammenligninger på flere hjemmesider.

2. Før samtale over internettet

En god fidus til at spare penge på både ind- og udlandstelefoni, er at føre samtale over internettet frem for det almindelige mobilnet. Det er gratis, men gælder selvfølgelig kun, hvis du har fri datatrafik eller er koblet til en gratis forbindelse. Brug eksempelvis:
Skype
Fring
Viber

3. Brug din telefon med fornuft i udlandet

De fleste er efterhånden blevet opmærksomme på de dyre udlandstakster for telefoni og sms. For mange kommer det dog som en overraskelse, hvor dyr datatrafikken kan være i udlandet. Derfor er det en god idé at slå det mobile net fra på telefonen, og kun slå det til hvis det er absolut nødvendigt. Wi-Fi er efterhånden også blevet udbredt på de fleste caféer og hoteller, hvor du kan bruge nettet gratis.

4. Spar penge på nedsatte apps

App-producenterne kæmper om at kapre kunder ved at komme med gode slagtilbud. Det kan komme dig til gode, hvis du formår at slå til på det rette tidspunkt, for ofte kører tilbuddene ikke så lang tid ad gangen. Der er flest penge at spare på større programmer som eksempelvis gps-vejvisere, hvor du kan få flere hundrede kroner i rabat. Brug eksempelvis disse to redskaber til at finde billige eller nedsatte apps:
Appshopper
Appsfire