Den typiske studerende drømmer om at blive pædagog, skolelærer, butiksassistent eller advokat, men hvad drømmer du om? Dit fremtidige arbejde har stor indflydelse på dit liv, hvorfor det er alfa omega, at du vælger dit erhverv med omhu.

Leder du efter et utraditionelt studiejob, hvor du kan tjene en god portion lommepenge og samtidig har mulighed for at have det sjovt, så kan du begynde at spille poker. Du kan sågar blive professionel pokerspiller ved siden af dit studie, hvis du er en dygtigere pokerspiller end gennemsnittet.

Hvordan bliver jeg professionel pokerspiller?

Der er ingen tvivl om, at det er nemmere sagt end gjort at blive professionel pokerspiller, da det på ingen måde er noget, som man kommer sovende til. Det kan enhver pokerstjerne nikke genkendende til, så lad være med at overveje at gøre poker til din karrierevej, hvis du ikke er villig til at investere både tid og penge i din passion.

Tror du, at den professionelle pokerlivsstil er en dans på roser, så risikerer du at blive slemt overrasket, når du en dag bliver professionel. Det kræver nemlig hårdt arbejde og masser af gåpåmod at gøre poker til en god forretning.

Tænk som en professionel

Drømmer du om at blive professionel pokerspiller, så er det først og fremmest afgørende, at du formår at tænke som en professionel. Det er i den anledning vigtigt, at du er god til at læse dine modstandere, ligesom du skal være god til at styre dine egne følelser. Ydermere er det helt essentielt, at du forstår, hvorfor modstanderne tænker og handler, som de nu engang gør. Det gælder altså om at have det rigtige mindset.

Vær villig til at ofre dét, der skal til

Du kommer næppe til at kunne leve af poker, hvis du ikke er villig til at ofre dét, der skal til for at nå til tops. Du vinder ikke penge, hvis du ikke satser penge, så du skal selvfølgelig være villig til at sætte dine penge på spil. 

Penge er dog ikke det eneste, som du bliver tvunget til at satse, når du spiller poker på et professionelt niveau. Poker kan nemlig også gøre det svært at leve et socialt liv, hvor der er plads til hyggelige stunder med venner og familie. Opbakning er vigtigt, så sørg for at dine venner og familiemedlemmer forstår din beslutning om at prioritere poker højere end alt andet.

Vægt søvn og sund kost højt 

En professionel pokerspiller lever typisk ikke af farverige drinks og cigarer, selvom det er dét, du ser på film. Skal du forsøge at gøre poker til et gunstigt studiejob og på længere sigt et fuldtidsjob, så bør du vægte søvn og sund kost højt. Menneskehjernen har brug for at hvile, hvis den skal fungere optimalt dagen efter, så sørg for at få sovet så meget som muligt – gerne mindst 7-8 timer hver nat. Det er mentalt udmattende at spille poker fra morgen til aften, så foruden den gode nattesøvn bør du også spise sundt.

Læs meget mere om, hvordan du kan blive professionel pokerspiller online.