Kender du også det der med, at du egentlig burde sidde med din computer og læse? Men pludselig går det hurtigt, og inden du har set dig om, får du klikket dig ind på Asos eller H&M?

Bare lige for at kigge lidt…det sker der jo ikke noget ved.

Men så går der ikke længe, før du er i gang med at indtaste dine kontooplysninger, og vupti: så er der lækkert tøj på vej med posten til dig.

Du kan hurtigt komme til at bruge penge på onlineshopping, når nu computeren er lige ved hånden. Og det er heller ikke helt så dumt med et par nye jeans. Men inden du lader dig forføre og trykker sanseløst rundt, kan vi anbefale de her tre hurtige trick til at fylde den virtuelle indkøbskurv til rabatpris.

Nup en rabatkode

Chancen for at finde en rabatkode ude på world wide web er stor! Prøv eksempelvis at søge på Google eller gå ind på butikkens Facebookside. Med lidt søgesnilde finder du hurtigt koder, der virker, så du kan spare mellem 10 og 30% rabat på dit køb.

I de store onlinebutikker kan du også ofte få 10% rabat på dit køb bare ved at tilmelde dig butikkernes nyhedsbrev. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet, når du har købt ind. Og hvis du vil købe fra den samme onlinebutik en anden gang, jamen så bruger du bare en ny emailadresse til at modtage endnu et nyhedsbrev med en ny rabatkode i.

Flash studiekortet

Der ligger uanede muligheder i dit studiekort, som du nok ikke lige tænker over. Rigtig mange onlinebutikker giver studierabat. På Asos kan du eksempelvis får 10% rabat som studerende, og på Unidays kan du ‘signe up’ og få adgang til tonsvis af rabatter til forskellige onlinebutikker.

Det er det hele værd lige at tjekke Unidays, inden du trykker ‘gå til kassen’ i webshoppen. 10% her og 15% der er også penge.

##Kig efter udsalg

Hvis du kigger godt efter, vil du opdage, at mange onlinebutikker har en kategori, der hedder ‘sale’ eller ‘udsalg’, uafhængigt af om der er udsalg i de fysiske butikker eller ej.

Det betyder altså, at du kan finde fede ting, der er nedsat med alvorlig procenter, hvis du klikker ind på udsalgsvarerne. Og hvem ved - måske kan du finde lige det, du leder efter. Det er i hvert fald forsøget værd.

At shoppe online behøver ikke at lænse din konto. Hvis bare du bruger et par ekstra minutter på at søge, gennemtrevle onlinebutikkerne eller finde en smart rabatkode, så kan du lynhurtigt fjerne en bid af regningen. Tjek!

__________

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 150.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

Af: Caroline Sølver, Spiir.dk