Det er den tid på året! Summer is over, og det er tid til at vende snuden mod bøgerne. Om du er helt grøn og starter nyt studie, eller om du vender tilbage på studiet efter en velfortjent sommerferie, så står studiestart sikkert på fest og farver.

Studiestart kan både være lig med skæg og ballade, men den kan desværre også være knap så sjov for din pengepung. For studiestart kan hurtigt rippe din konto, hvis du skal socialisere, feste og kaste penge efter studiebøger.

Her får du fem veje til en fed studiestart uden at rippe kontoen.

1. Sammenskudsgilde  

Studiestart er spækket med den ene sociale hyggestund efter den anden. Der er eftermiddagsøl i parken, ølbowling, caféhygge og middage. Og udgifterne løber hurtigt op! Men hvad med at holde sammenskudsgilde hjemme hos dig selv eller hos en af dine studiekammerater i stedet for at spise ude? Alle medbringer hver deres ret, der bliver til en overdådig buffet. Der er mere end rigeligt mad, og du har kun sørget for én ret. Win!

Hvis sammenskudsgildet er en succes, kan du foreslå, at I resten af semesteret laver en madklub, hvor I hver uge skifter til at ‘hoste’.

2. Billig booze

Når det er tid til at smutte i byen efter sammenskudsgildet, er det oplagt, at dig og dine studiekammerater svinger vejen forbi supermarkedet og køber nogle billige øl På den måde er du ikke tvunget til at stå i baren eller på natklubben og give en hund for en drink. Billige supermarkedsøl is the way!

3. ‘Second hand’ studiebøger

Selvom studiestart indebærer fest og farver, handler det selvfølgelig også om at læse og lære. En lille smule i hvert fald ;-) Og der skal studiebøger til! De kan koste en bondegård, især hvis du skal have mange af dem. Der er heldigvis en løsning: at købe studiebøgerne brugt. Nogle studier har en specifik Facebookgruppe med salg og køb af brugte bøger. Ellers kan du finde ‘second hand’ studiebøger på pensum.dk, dba.dk og studiesalg.dk.

4. Udnyt studierabatterne

På trods af at det kan være svært at få råd til det hele som studerende, er der heldigvis også økonomiske fordele! Nemlig studierabatter. Der findes nemlig hundredvis af fede studierabatter, der bare venter på at blive udnyttet. Det er bare om at komme i gang med at finde dem! På studiz.dk eller isicdanmark.dk kan du finde oversigter over et hav af rabatter.

5. Nyd det!

Fremfor alt er det vigtigt, at du nyder din studiestart og ikke stresser over, at din pengepung har det hårdt. Der er kun studiestart én gang om året, og husk: du kan altid arbejde lidt ekstra eller spise havregrød til morgenmad et par ekstra dage, hvis det kan frigive moneter til en fed studiestart.

Forhåbentlig kan vores fem tips hjælpe dig igennem en super fed studiestart!


Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 330.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.