Pædagog 34 timer
Tårnby Kommune
Er du det talent der skal ind hos os eller vil udvikle dine pædagogiske kompetencer?
Pædagog til SFO Impulsen 34 timer
Vi søger en pædagog pr. 1/6 eller snarest muligt på 34 timer til SFO Impulsen. Du vil blive tilknyttet vores fantastiske 0.klasse, som primær pædagog og arbejdet vil foregå både på skolen og i SFO’en i tidsrummet 6.30-17.00. Man vil som pædagog have 10 timer i skolen, fordelt på primærtimer i en klasse, og andre pædagogiske opgaver fordelt efter ønske og kompetencer. Vi prioriterer personalets udvikling højt og sammen skaber vi gode rammer for kompetenceudvikling, vidensdeling og team-ånd.
SFO Pilegårdsskolen er fordelt på fem matrikler med 4 daglige ledere og en Områdeleder. De 5 matrikler er tilknyttet Pilgårdsskolen, som pt har 1154 elever. Stillingen besættes til SFO Impulsen, der ligger lidt væk fra skolen.
SFO Impulsen har til dagligt 114 fantastiske børn fordelt på en 0.klasse, to 1. klasser, en 2. klasse, en 3. klasse. Impulsens personale er fordelt på 2 faggrupper, hvor pædagoger og medhjælpere arbejder sammen om at skabe gode rammer for børnene. SFO Impulsen er en fantastisk SFO, med en skøn beliggenhed. Vi er nabo til skolebotanisk have, og har et fedt udeareal. I huset er stuerne funktionsopdelt, og her det kun fantasien der sætter grænser for at udfolde sig i diverse værksteder og aktivitetsrum.
Vi har en SFO med masser af varme, humor og frihed under ansvar. Vi har et højt fagligt niveau med en stor arbejdsglæde. Hvor der er plads til videreuddannelse og kompetence løft efter ønsker.
Vi ønsker en positiv kollega, der brænder for det udviklende arbejde, er mødestabil, tydelig og arbejder anerkendende både over for børn, forældre og kollegaer.
Vi forventer, at du er:
- Uddannet pædagog.
- Er nærværende og omsorgsfuld.
- Omstillingsparat i en travl hverdag.
- Er struktureret og målorienteret.
- Har evnen til at se muligheder frem for begrænsninger.
- Er ressource orienteret i din tilgang til børnene.
- Er loyal, fleksibel, mødestabil og samarbejdsvillig.
- Ser skolesamarbejdet som en force.
Vi kan tilbyde dig:
- Nogle fantastiske kollegaer, hvor der både er plads til humør og høj faglighed.
- En spændende og varieret hverdag.
- At du får dine kompetencer sat i spil.
- Videreuddannelse og kompetence løft efter ønsker.
- Ressourcestærke og engageret forældre, der stiller krav til vores faglighed.
- En arbejdsplads i udvikling hvor der arbejdes på tværs af faggrænser.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Angela Passarge
Tlf.: 23990516
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: