Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver i Valby eller Aarhus
Børns Vilkår
Kan du lide at arbejde med kommunikation, tekster og events? Og vil du samtidig være med til at gøre en forskel for tusindvis af børn og unge i Danmark i en af landets største og mest veletablerede NGO’er?
Vores dygtige studenter er blevet færdige med deres uddannelse, og derfor søger vi nu to nye studentermedhjælpere til afdelingen Kommunikation, Engagement og Presse. Du kan arbejde på kontoret i Valby eller i Aarhus.
Du bliver en del af Kommunikationsteamet og kommer i særlig grad til at sidde med vores interne kommunikation, tekster, research og praktiske opgaver. Hvis du kan hjælpe med at løse grafiske opgaver, vil der være stor mulighed for det. Samtidig vil du understøtte vores kommunikations- og kampagnemedarbejderne med en række forskellige opgaver, der knytter sig til de kampagner, vi laver til børn, unge, forældre og fagfolk.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Intern kommunikation: Udarbejdelse af tekster til og opdatering af vores intranet (SharePoint) samt vores infoskærme.
- Korrekturlæsning.
- Research.
- Skrive forskellige tekster og artikler – fx til vores hjemmeside og SoMe.
- Mindre grafiske opgaver – fx udarbejdelse af slides til infoskærme og opsætning af PowerPoint-præsentationer.
- Kampagnearbejde.
- Hjælpe til ved afvikling af events som fx konferencer, Børns Vilkårs årsmøde og når vi holder photoshoots med børn og unge.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Du får lov til at prøve kræfter med en masse spændende og afvekslende opgaver, og der er mulighed for en masse ansvar til den rette kandidat.
Om dig
- Du er ved at uddanne dig inden for kommunikation, retorik, formidling, dansk eller lignende, og du har mindst to år tilbage af dit studie.
- Du har en god pen og et skarpt korrekturblik.
- Du trives med rutineprægede opgaver såvel som ad hoc-opgaver, men er ikke bange for at byde ind med egne idéer.
- Du er pligtopfyldende og struktureret.
- Du er kreativ, udadvendt og hurtigt eksekverende.
- Du brænder for at arbejde for Børns Vilkårs vigtige sag.
Vi tilbyder
- Et udviklende fagligt miljø med virkelig dygtige og søde kollegaer i en uhøjtidelig atmosfære.
- En stilling, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at hjælpe børn i Danmark
- Løbende faglig feedback
Ansættelsesforhold
Der er tale om en studenterstilling på mellem 10 og 15 timer, og du bliver en del af Kommunikationsteamet, der er placeret i afdelingen Kommunikation, Engagement og Presse. Løn er efter gældende, lokal overenskomst.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag d. 9. juni 2024.
Vi forventer at holde jobsamtaler mandag d. 24. juni 2024 og forestiller os, at du starter op efter sommerferien i uge 32.
Afdeling: Kommunikation
Ansøgningsfrist: 09 June 2024
Placering: Trekronergade, 26, 2500, Valby
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: