Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Nomeco søger jurastuderende med stærkt kommercielt mindset

Nomeco A/S



Nomeco
Nomeco søger jurastuderende med stærkt kommercielt mindset

Vil du være en del af en stor international virksomhed, der arbejder tæt sammen med lægemiddelindustrien, og ønsker du at dygtiggøre dig inden for erhvervsretten herunder udarbejdelse og gennemgang af kontrakter? Så har vi jobbet til dig!

Nomeco er Danmarks førende lægemiddelgrossist og industriens servicepartner. Nomeco sikrer blandt andet, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Vi er specialister i sundhedslogistik, og har specialiseret os i services, der kræver stor logistisk ekspertise, ligesom vi, i bestræbelserne på at være den foretrukne partner på området, hele tiden udvikler forretningsløsninger, der individuelt kan tilpasses den enkelte kundes behov. Nomeco er en del af den tyske koncern PHOENIX group, som er repræsenteret i 29 europæiske lande.

I Legal Affairs søger vi en jurastuderende til ca. 15 timer om ugen. Vi foretrækker, at du kan arbejde to dage om ugen – timerne kan tilrettelægges efter dit studie. Legal Affairs yder juridisk bistand til hele Nomeco, herunder vores datterselskab Specific Pharma. Vi har ansvaret for udarbejdelse af kontrakter og juridiske forhandlinger med medicinalindustrien vedrørende grossistdistribution, centrallager, håndtering af lægemiddelprøver, kliniske forsøg, IT-kontrakter, transportaftaler og meget mere. Derudover arbejder vi med GDPR, konkurrenceret, varemærker, obligationsret og forsikring. Vi har også det overordnede ansvar for compliance, herunder intern undervisning af Nomecos øvrige medarbejdere. Afdelingen har en bred kontaktflade både internt i Nomeco og eksternt til vores kunder, klienter og leverandører.

Stillingen er oplagt for dig, der ønsker at udvikle dig til en helstøbt virksomhedsjurist. Vi er en handelsvirksomhed, og derfor vil du opleve et udpræget kommercielt mindset. Du vil opnå en stor forståelse for målrettet rådgivning, der kombinerer jura og forretningsmæssige hensyn, og du vil blive dygtig til at omsætte juridiske principper til praktiske løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af kontraktudkast (med mulighed for ansvar for egne sager)
  • Besvarelse af henvendelser vedrørende generelle juridiske problemstillinger samt spørgsmål relateret til kontrakter
  • Udsendelse af kontrakter til underskrift
  • Vedligeholdelse af vores kontraktdatabase - herunder arkivering
  • Juridisk informationssøgning
  • Assistance i tilknytning til projekt- og tasteopgaver
  • Og meget mere…

Hvem er du:

  • Du er formentlig i gang med din bacheloruddannelse på HA(jur.) eller BA(jur.) eller starter på kandidaten efter sommerferien
  • Du har et skarpt øje for detaljer og arbejder struktureret
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver, da kravet til omskiftelighed vil være stort
  • Du har et stort gåpåmod og trives med nye udfordringer
  • Du er en selvstarter og god til at arbejde selvstændigt men fungerer samtidig godt i et team
  • Du tør stille spørgsmål, hvis du er i tvivl, og du reagerer, hvis du undrer dig

Det er en forudsætning, at du har interesse og forståelse for kontrakt- og erhvervsret, og det er en fordel, hvis du har teoretisk/praktisk erfaring inden for området. Det er vigtigt, at du kan formulere dig klart på skrift og tale både på dansk og engelsk, da størstedelen af vores kontrakter og den eksterne kommunikation foregår på engelsk. Desuden forventes det, at du er en erfaren bruger af diverse Windows-programmer og Excel.

Som person er du en dedikeret holdspiller, og din arbejdsstil er præget af vedholdenhed og struktur. Din fleksibilitet, proaktivitet og åbenhed skinner igennem i samarbejdet med dine kolleger, og bidrager på den måde til et positivt arbejdsmiljø.

Stillingen refererer til General Counsel, Jullie Huus. Du kan fange Jullie på tlf. 60346587, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Din arbejdsadresse vil være på Borgmester Christiansens Gade 40 i Københavns Sydhavn.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
31. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nomeco A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nomeco A/S

Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V

Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apotekerne, hospitalernes leverandør og lægemiddelindustriens strategiske servicepartner.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2562750//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT