Praktik (Byplanlæggere og Landskabsarkitekter)
Arkitema Architects
Vil du have landskabsarkitektfaget helt ind under huden i en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder, og brænder du for at skabe byrum og landskaber, der gør en forskel for mennesker? Vi er altid på udkig efter de dygtigste landskabsarkitektpraktikanter - send os en ansøgning, hvis det er dig.
Som praktikant hos Arkitema bliver du en del af Urban Design teamet i en af Skandinaviens største og førende arkitektvirksomheder, hvor du i samarbejde med erfarne landskabsarkitekter og planlæggere skal løse en bred vifte af fagligt relevante opgaver.
Vi udfører arkitektur i hele norden – primært inden for segmenter; Bolig, Læring, Erhverv, Sundhed, Urban Design, Kultur og Infrastruktur. Vores faglige bredde vil give dig en bred forståelse for arkitektfaget og et indgående kendskab til arbejdsgangene i branchen.
Hos os får du konkrete tegneopgaver på projekter og kan blandt andet komme til at arbejde med koncept, programmering af byrum og friarealer (bl.a. i Adobe, Sketch Up og AutoCAD), design, visualisering og formidling af projekter. Vi giver ansvaret til dem, som tager det. På den måde får du selv mulighed for at definere og præge dit praktikforløb, så det passer til dine interesser og din faglige profil. Du vil blive tilknyttet et samarbejdende team og en erfaren landskabsarkitekt som mentor, der guider dig gennem hele din praktikperiode.
Faglig udvikling
Vi bestræber os på at skabe dygtige praktikanter, som kommer ud med et højt fagligt niveau. Som en del af praktikforløbet i Arkitema er der løbende undervisning, hvor vores egne fagspecialister videregiver deres erfaringer og best practice inden for emner som:
- Arkitektkonkurrencer
- Helende arkitektur
- Bæredygtighed
- BIM/Revit
- Bygherrerådgivning
Derudover vil der være fælles byggepladsbesøg, studietur mm. - alt sammen vigtig viden og praktisk indsigt, der sikrer, at du står stærkere i dit videre karriereforløb.
Sammenhold
Sociale arrangementer har høj prioritet og finder løbende sted for vores praktikanter på tegnestuerne i Aarhus og i København. Løbende mødes vores praktikanter på tværs, ude af huset på diverse studieture og på byggepladsbesøg mm. Fra tidligere praktikanter hører vi, at det bringer stor værdi at kunne spejle sig i ligesindede, der kan have samme faglige ambitioner og forventninger til praktikforløbet.
Hvis du har lyst til at være en del af det, så send os din ansøgning og portfolio/tegningsmateriale via nedenstående link.
Jobområde:
Praktikant
Kontor:
Aarhus, København
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Århus:
Ane Juul Gram
København:
Peter Holt Overgaard
Vi er Skandinaviske, og dybt forankret lokalt med over 600 dedikerede kolleger fordelt på tegnestuer i Danmark, Sverige og Norge. Vi mødes på tværs af kompetencer og kulturer, men sammen deler vi ambitionen om at skabe smuk, bæredygtig og brugbar arkitektur. Vi arbejder i alle skalaer i og omkring arkitekturen, og har specialiseret vores viden og kompetencer inden for en række fagområder. Vi er optaget af at udvikle vores faglige fællesskaber, og tror på, at det er i mindre teams, at der bliver skabt plads til store tanker. Vi garanterer, at du i løbet af din karriere hos os vil møde fantastiske, forskellige og passionerede kolleger, der vil gøre en forskel, og som sammen vil skabe arkitektur med mennesker i fokus. Læs mere på www.arkitema.com
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: