Svømmetræner for børn og unge
Hovedstadens Svømmeklub
Jobbeskrivelse
Som træner har du det overordnede ansvar for et svømmehold og skal følge holdets målsætninger jf. klubbens læringsmål. Du er ansvarlig for et team bestående af dig og 1-2 hjælpetrænere og du bidrager til hjælpetrænernes udvikling og er ansvarlig for at aktivere hjælpetrænerne. Derudover har du ansvaret for medlemmernes sikkerhed. Du kan læse vores jobbeskrivelse i dette link.
Din profil
For at blive træner skal du være fyldt 18 år, kunne svømme 200 meter og dykke til bunden. En vigtig egenskab vi forventer af dig er, at du har en passion for at give vores medlemmer en masse gode oplevelser og kompetencer i vand. Det er en fordel hvis du:
- Har gået til svømning i en forening
- Har erfaring som underviser
- Er udadvendt og har interesse for andre mennesker
- Vi bliver rigtig glade hvis du har erfaring som svømmetræner fra en anden klub og har gennemført Svømningens Grunduddannelse hos DGI/Dansk Svømmeunion eller en idrætslæreruddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut – men det er ikke et krav.
Hvis du synes, at jobbet som træner lyder interessant, men du har ikke tidligere har trænererfaring, så skal du ikke holde dig tilbage med at sende en ansøgning. Vi tilbyder dig en træneruddannelse og vi har gode erfaringer med at kombinere hjælpetræner- og trænervagter - på den måde kan du følge en erfaren træner som hjælpetræner, samtidig med, at du også er træner for egne hold. Det sikrer dig en god oplæring.
Vi tilbyder dig
Som ansat i Hovedstadens Svømmeklub får du:
- Konkurrencedygtig timeløn og betalt forberedelse.
- Adgang til et stort netværk af unge studerende i København. Vi afholder altid 2-3 sociale arrangementer pr. svømmesæson, hvor der er rig mulighed for at møde alle dine kollegaer
- Gode uddannelsesmuligheder.
- Spændende og studierelevante karrieremuligheder.
Som ansat i Hovedstadens Svømmeklub bliver du kollega med en masse unge mennesker i hovedstadsområdet. Vi har cirka 280 timeansatte. Selvom vi i hverdagen ikke alle sammen har tæt kontakt med hinanden vægter vi sociale arrangementer højt. Derfor holder vi hvert år både en stor uddannelsesdag, julefrokost og en sommerafslutning hvor vi laver sjove aktiviteter, spiser sammen og hygger.
Karrieremuligheder
Har du en god forståelse for jobbet og flair for at indgå i vores arbejdsfællesskab, kan du forholdsvist hurtigt avancere og varetage andre opgaver end den daglige undervisning. Uanset om du brænder for mennesker, undervisning, supervision og udvikling af andre ansatte, drift og organisation har du muligheder for at prøve kræfter med det i Hovedstadens Svømmeklub. Læs mere om dine karrieremuligheder hos os i dette link.
Gode råd til din ansøgning
Før du sender en ansøgning anbefaler vi dig at læse vores gode råd til din jobansøgning.
Du finder en oversigt over vores øvrige ledige stillinger i dette link.
Afdeling: Bernhard Bangs alle 41A, 4.sal, Frederiksberg
Lokation: Flintholm Svømmehal
Ansøgningsfrist: 30 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: