Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogmedhjælper til Naur-Sir Skole og Børnehus

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Vi søger en pædagogmedhjælper til Naur-Sir Skole og Børnehus i en 30-37-timers stilling pr. 1. januar 2026 til vores vuggestue, børnehave og SFO.

Landsbyordning
Naur-Sir Skole & Børnehus er en del af Holstebro Kommunes Landsbyordning. Landsbyordning betyder, at der er fællesledelse af skole, skolefritidsordning, børnehave og vuggestue. Naur-Sir Skole & Børnehus ligger i et område, der byder på alt fra landsby med aktivt lokalsamfund til varieret natur. Når vi træder ud ad døren, går vi lige ud i nærmiljøet med muligheder for at skabe et godt udeliv og en varieret dag. Her anerkender vi hinanden og har respekt for det, vi er som mennesker. Vi stiller individuelle, faglige og sociale krav.

”Én barndom - Ét hus”: Et tæt og inkluderende samarbejde imellem skolen og børnehuset er fundamentet i vores hverdag. Skolen har ca. 84 elever fra 0. klasse – 7. klasse, en SFO med et stort antal tilmeldte, en børnehave med 39 børnehavebørn, samt en vuggestue med 9 børn. Der er ansat 27 medarbejdere: Lærere, pædagoger, andet pædagogisk personale, sekretær og teknisk personale. Vi har et godt samarbejde med vores aktive fællesbestyrelse.
Profil

  • Din faglige profil
    • Uuddannet, men med interesse for børn og deres trivsel
  • Din personlige profil
    • Synligt, tydeligt og positivt væsen, som kan skabe tryghed for børn og dermed forældre.
    • Prioriterer vigtigheden i samarbejde.
    • Fleksibel i forhold til nye idéer, eller bidrager med nye idéer.
    • Indgå i et dynamisk team af ansatte i hele huset, fra vuggestue til udskoling.
    • Tør at se anderledes på opgaverne og tænke ud af boksen. Du vil næsten aldrig opleve et nej.
    • Du ser muligheder i at arbejde sammen med lærere og kolleger på tværs af huset.
    • Du har blik for, hvordan børn kan lykkes på forskellige måder.

Stillingen
Stillingen er på 30-37 timer, som er fordelt mellem vuggestue, børnehave og SFO og inkluderer tid til forberedelse, teammøder og personalemøder.
Du vil få op til 10 timer i SFO'en og op til 27 timer i vuggestue og børnehave.
Bredere Børnefællesskaber
Som skole og daginstitution arbejder vi aktivt med Holstebro Kommunes tanker om Bredere Børnefællesskaber. Det betyder, at vi

  • Har fokus på at alle børn skal opleve sig som en del af et betydningsfuldt fællesskab – både i undervisning, leg og fritid.
  • Arbejder inkluderende og helhedsorienteret – på tværs af skole, SFO og dagtilbud.
  • Samarbejder tæt mellem lærere, pædagoger og forældre for at styrke børns læring, trivsel og udvikling.
  • Skaber varierede læringsmiljøer, hvor børns styrker og forskelligheder får plads.
  • Bruger vores fælles uderum og lokalmiljø aktivt til at understøtte fællesskab og dannelse.

Din ansøgning
Du bedes i din ansøgning komme omkring hvordan du ser dig selv i alle tre roller; i vuggestuen, i børnehaven og SFO.
Yderligere oplysninger
Yderligere information og oplysninger om huset kan fås på Naur-Sir Skole og Børnehus hjemmeside, hvor der ligger meget tilgængelig omkring hvem vi er. Ved yderligere oplysninger om stillingen henvises til skoleleder Jesper Byskov Tjørnelund på telefon 96 11 57 81 / 41 14 88 24 eller viceleder Nickolaj Noer Berthelsen på telefon 22 56 45 25.
Ansættelsesprocedure
Ansøgning med relevante bilag skal sendes elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside.

Deadline for ansøgning er fredag den 12. december kl. 08.00.

I løbet af fredag den 12. december bliver relevante ansøgere kontaktet med henblik på en samtale. Såfremt du ikke har hørt noget inden weekenden i uge 50, er du desværre ikke i betragtning til stillingen.

Samtaler vil finde sted torsdag den 18. december om formiddagen.

Stillingen kan tiltrædes fra den 1. januar 2026.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny Løn.

Deadline for ansøgning
12. december 2025 08:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune er med mere end 6.200 medarbejdere en af Nordvestjyllands største og mest mangfoldige arbejdspladser.
Som ansat bliver du del af en stærk fælleskultur og vil opleve, at der sjældent er langt fra tanke til handling eller fra menneske til menneske. Sammen får vi det bedste frem i hinanden og bidrager hver dag til at gøre Holstebro Kommune til et bedre sted at bo og leve. Læs mere på flyttilholstebro.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holstebro Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holstebro Kommune

Hovedkontor: Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

I Holstebro Kommune er du tæt på det meste. Vi tror nemlig, at jo kortere afstandene er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Vi bygger bro mellem det nære og alverdens kreative impulser. Mellem uddannelse og erhverv. Mellem arbejdsliv, familieliv, byliv og livet i en enestående natur mellem Limfjorden og Vesterhavet. Det er noget, du mærker i vores kommune. Uanset hvor du er. Her har vi kulturen til forskel.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/1933960//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT