Kommunikationspraktik i FOF Aarhus
FOF Aarhus
Søger du praktikplads i efteråret 2025, så læs med her! Er du i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation el.lign., og har du lyst til at prøve kræfter med virkeligheden og få omsat teori til praksis? Så kan vi tilbyde en spændende halvårspraktik hos os.
Hvad søger vi?
Vi søger en praktikant til vores kommunikationsteam, som har lyst og energi til at arbejde med kommunikation og formidling i en virksomhed, som udbyder et stort antal kurser, arrangementer, foredrag og udflugter hvert år. Du bliver en del af et kommunikationsteam på tre faste medarbejdere.
Hvad tilbyder vi?
En praktikperiode med et stort fokus på kommunikativt arbejde alt efter interesse og fagligt niveau. Vi giver dig mulighed for en praktik, hvor du kan opnå praktiske, faglige og personlige kompetencer i at udføre, organisere og formidle – alt efter, hvad du har lyst til, interesserer dig for og brænder for! Du har altså rig mulighed for selv at præge din praktik i den retning, du ønsker. Læs hvad tidligere praktikanter siger om deres praktikophold.
Det kommer du bl.a. til at prøve kræfter med:
- Idé- og konceptudvikling af nye kommunikative tiltag (fx video, nyhedsbreve, events, specifikke kampagner, partnerskaber m.m.)
- Deltagelse i planlægning/storyboard, optagelse samt redigering af videomateriale til SoMe, annoncer, web og andet
- Tekstforfatning til trykte og digitale medier
- Planlægning og produktion af indhold samt annoncering til sociale medier
- Redigering og vedligeholdelse af FOF Aarhus’ hjemmeside i CMS-systemet Sitecore
- Korrekturlæsning af diverse tekster, herunder vores halvårlige postomdelte kursuskatalog
- Søgemaskineoptimering (SEO)
- Kommunikationsrelaterede ad hoc opgaver.
Hvem er du?
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, sprog, medievidenskab el.lign.
- Du interesserer dig for kommunikation
- Du brænder for og har flair for at skrive og har styr på den danske grammatik
- Du har stor lyst til at arbejde med fagligt stærke og åbne kollegaer, hvor du både kan give, lytte og lære
- Du er ikke bange for at tage fat og arbejde selvstændigt.
Hvem er vi?
I aftenskolen FOF Aarhus kan man deltage i højaktuelle debatter og foredrag, få fantastiske kultur- og rejseoplevelser eller man kan udvide sin verden med et sprogkursus, holde sig i form på et af vores mange motionshold, sætte krydderi på hverdagen med et madlavningskursus, udleve den kreative skabertrang, mærke glæden ved musik- og sangundervisning og meget mere.
Vi er altså et levende hus med mere end 3500 hold og foredrag om året og har omkring 600 undervisere tilknyttet, der alle skaber gode oplevelser og læring for så mange mennesker som muligt.
Arbejdssted og varighed:
Du kommer til at blive en del af vores kontor i H.H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C.
Praktikstillingen er på 30-37 timer om ugen, og praktikperioden er på fire-seks måneder. Perioden kan udvides, hvis din uddannelse tillader det, og der er tale om en ulønnet praktikstilling.
Lyder det som noget for dig, så fortæl os, hvorfor du er vores næste praktikant. Send os din ansøgning og dit CV til [email protected]
Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning så hurtigt som muligt. Vedlæg også gerne et eller flere eksempler på en tekst, du har skrevet, eller andet relevant.
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
• Lene Nordfeldt Iversen, teamleder, kommunikation og markedsføring: [email protected]
• Simone Sjørvad Hansen, kommunikationsmedarbejder: [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: