Praktikanter til grøn entreprenør
Adserballe & Knudsen
Bliv godt rustet til en virkelighed som byggeleder med et praktikophold på en af Adserballe & Knudsens store helhedsrenoveringer. Vi er specialister i at gennemføre komplekse renoveringsprojekter for både private bygherrer og de almene boligorganisationer.
At løfte den eksisterende boligmasse er en absolut nøgleopgave i den grønne omstilling, og hos os kan du spille en vigtig rolle, når de nedslidte betonblokke skal energirenoveres og opgraderes til moderne krav.
Du vil komme til at arbejde sammen med projektfolk, der er dedikerede til at udvikle innovative løsninger til de udfordringer, der præger den almene sektor, uanset om det er energiforbrug, miljøsanering, indeklima, tryghedsskabelse, beboerkommunikation eller andet.
Hos os får du fra dag et mulighed for at tage ansvar og få indflydelse. Du får lov at tage beslutninger, og vi forventer, du bringer dine ideer til bordet.
I ryggen har du et hold af robuste og erfarne projektfolk, som altid står parat til at guide dig, og hos dem får du viden om byggebranchens virkelighed, som du ikke kan læse dig til.
I Adserballe & Knudsen får du 80 dygtige og engagerede kolleger. Vi er samarbejdsorienterede og er der for hinanden. Der er individuel medarbejderudvikling, så du bliver ved med at udvikle din faglighed.
Vi tilbyder dig:
- Praktikophold i et velrenommeret entreprenørfirma, hvor vi bygger med egne håndværkere.
- En spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed med en flad struktur, hvor du er tæt på ledelsen og får mange berøringsflader både internt i virksomheden og eksternt i branchen.
- Krævende udfordringer, der lærer dig flair for godt købmandskab, evnen til at navigere mellem de mange interessenter og tage ansvar for komplekse processer.
Som praktikant hos os får du:
- Rammerne til at bevise dig som ægte byggeleder
- Deltagelse i udviklingsprogram, som omfatter relevante kurser og gå-hjem-møder
- En arbejdsplads med stort fokus på arbejdsmiljø
- Faglig sparring fra erfarne konstruktører og ingeniører i dit bachelorprojekt
Det vægter positivt, hvis du har en håndværksmæssig baggrund.
Læs mere om renovering her.
For de seneste nyheder, følg Adserballe & Knudsen på LinkedIn.
Hvis du vil mere om stillingen, så kontakt kommunikationschef Kasper Boye på telefon 53732705 eller mail [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: