Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jurastuderende til Fast Ejendom og Proces

Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab



Er du godt i gang med dit jurastudie, og studerer du i Aarhus, Odense eller Aalborg? Vil du prøve juraen af i praksis i et førende advokatfirma, hvor du har mulighed for at arbejde fra distancen? Så har du chancen nu. Vi søger både en jurastuderende til Fast ejendom og en til Proces med tiltrædelse i starten af 2025.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for juridisk litteratursøgning, interne nyhedsbreve til faggruppen og at hjælpe med at håndtere og behandle centrale aftaleretlige dokumenter. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, og du vil modtage udstyr, så du kan arbejde hjemmefra. Vi ser gerne, at du er på kontoret ca. en gang om måneden, og at du tilrettelægger det sådan, at du kan deltage i faggruppemøder i Fast ejendom eller Proces. Bruun & Hjejle betaler transporten til og fra kontoret.

”Bruun & Hjejle tilbyder både fleksibilitet og et fagligt netværk til den studerende uden for København. Stillingen kombinerer fordelene ved hjemmearbejde med muligheden for at møde ind på kontoret i København. Som vidensstudent hos Bruun & Hjejle vil du ikke kun opnå et fagligt perspektiv, men også et stærkt fællesskab med de øvrige studerende” fortæller stipendiat Camilla Vittrup Møller i Fast Ejendom.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • som minimum har bestået 3. semester på enten cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • er detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • lægger vægt på integritet og er god til at samarbejde
  • behersker dansk og engelsk på et højt niveau både på skrift og i tale.
  • kunne tænke dig at udvikle dine juridiske kompetencer i en forretningsmæssig kontekst
  • tænker i praktiske løsninger og arbejder selvstændigt.

Vi tilbyder
Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Vi tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår, som tager højde for dine individuelle behov. Derudover prioriterer vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række af sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.

Ansøg hurtigst muligt
Søg stillingen nedenfor og vedhæft ansøgning, CV og karakterbeviser. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Rune Gjetting på telefon 31 40 97 25. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og læse mere om os her.

For at sikre en objektiv rekrutteringsproces bedes du undlade at tilføje et billede til dit CV. Vi ønsker en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle vores ansøgere har lige muligheder.

Afdeling: Fast ejendom

Ansøgningsfrist: 17 January 2025

Placering: Nørregade, 21, 1165, København, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Nørregade 21, 1165 København K

Vi er et førende dansk advokatfirma med fokus på komplekse transaktioner og tvister.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2173784//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT