Kunne du tænke dig at lære om arbejdet i en interesseorganisation i krydsfeltet imellem politisk og organisatorisk arbejde?
Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforenings politiske afdeling søger en praktikant til foråret 2025. Som praktikant vil du arbejde med studierelevante opgaver i en organisation, der har økologi og bæredygtig omstilling i fokus. Vi arbejder målrettet for at nå vores målsætning om 25% økologi i 2030 og for en verden, hvor økologi er en naturlig del af både tankegang og handling.
Med praktikstillingen ønsker vi at styrke foreningens analytiske base samtidig med at vi bringer dine organisatoriske evner i spil. Derfor er det vigtigt, at du er udadvendt, imødekommende og samarbejdsvillig, da du vil være i kontakt med vores medlemmer og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse indenfor statskundskab, politik, administration, naturvidenskab eller noget helt andet relevant
- Interesserer sig for politik og dagsorden indenfor klima, miljø, landbrug og fødevarer
- Har overblik og kan lide at have mange bolde i luften
- Har stærke analytiske evner og skriftlige kompetencer
- Kan lide at samarbejde og er kontaktskabende
Dine hovedarbejdsområder vil være:
- Udarbejdelse af politiske materialer til vores politiske medarbejdere: Det kan være materialer der bruges i dialoger med styrelser, nævn og øvrige instanser, som forvalter økologien i Danmark og EU
- analyser med fokus på at blive klogere på vores medlemmers ønsker og behov
- Servicering af folkevalgte: Bidrage til arbejdet med vores faglige udvalg, som består af folkevalgte medlemmer. Dette indebærer fx mødeforberedelse, mødedeltagelse, referater og mødeopsamling
- Plus opgaver, hvor du har interesse eller naturlige kompetencer indenfor
Vi tilbyder spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en organisation i rivende udvikling, hvor du er med til at gøre en forskel.
Vi brænder for økologien og arbejder dedikeret med den hver dag. Som organisation lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø og tilbyder en høj grad af fleksibilitet. Vi tilbyder en praktikplads i lyse og bæredygtige rammer i Agro Food Park, og praktikanter tilbydes frokost – økologisk naturligvis.
Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening er en organisation for økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere, som gennem årene har skabt væsentlige resultater politisk, i landbruget og på dagligvaremarkedet. Økologisk Landsforenings vision er en verden, der tænker og handler økologisk. Med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse baner Økologisk Landsforening vej for mere og bedre økologi – til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Foreningen har ca. 3.000 medlemmer og 40 ansatte. Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okologi.dk.
Arbejdssted
Økologiens Hus
Agro Food Park 26
DK-8200 Aarhus N
Tiltrædelse
Praktikperioden løber i foråret 2025 fra omkring februar til omkring maj. Den konkrete praktikperiode er fleksibel og aftales nærmere, men vil være omkring 30 timer ugentligt afhængigt af dit studie.
Praktikpladsen er ulønnet, men vi giver frokost og stiller arbejdsudstyr til rådighed.
Ansøgningsfrist
Vi læser ansøgninger løbende og besætter derfor stillingen, så snart vi har den rette kandidat.
Send din ansøgning og CV snarest muligt til Andreas Sparvath: [email protected].
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Mads Sejersen Vinther på [email protected]. Tlf. 2542 9316.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: