Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Underviser og udstillingsvært

Dansk Arkitektur Center - DAC



Er du naturligt imødekommende og vild med at formidle til børn og unge om de vigtigste dagsordener inden for grøn omstilling i det byggede miljø? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
For Dansk Arkitektur Center (DAC) er det vigtigt, at så mange som muligt engagerer sig i udviklingen af arkitektur og design. Vores opgave som nationalt arkitekturcenter og international kulturattraktion er gennem udstillinger, ture, events, læring og fysiske og digitale netværk at dele viden om en bæredygtig udvikling af vores fysiske rammer for liv.

Om jobbet
Som underviser i DAC er opgaven at gøre børnehaver, skoleklasser og ungdomsuddannelser klogere på arkitektur og byudvikling gennem engagerende undervisning i DACs udstillinger og læringsforløb.

Som vært i vores hus, udstillinger og familieværksteder byder du DACs gæster velkommen, du styrer gulvene i vores udstillinger og værksteder, og du er det vigtige link, der gør besøget i DAC unikt og mindeværdigt. I begge funktioner bliver du en stærk formidler af komplekse emner til en bred målgruppe.

Om dig

  • Du er imødekommende og god til at læse dem du er i dialog med
  • Du får energi af samtaler med alle slags gæster
  • Du tager ansvar for undervisningen og skaber tryghed
  • Du drømmer om at formidle arkitektur og design, har en naturlig autoritet i undervisningssituationer og kan tilpasse din undervisning til forskellige målgrupper
  • Du er komfortabel med at formidle på både dansk og engelsk
  • Du har evt. erfaring fra undervisning eller anden formidling
  • Du er studerende inden for DACs fagområde, fx byplanlægning, landskab, kulturformidling, kunsthistorie, pædagogik og/eller du har erfaring fra et tilsvarende job

Om os

  • Vi er en not-for-profit-organisation, der arbejder for at øge kendskabet til arkitekturens rolle i den grønne omstilling
  • Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi respekterer hinanden og går glade på arbejde
  • Vi er et levende hus midt på Københavns havnefront, hvor vi hele året inviterer et bredt publikum ind til udstillinger, oplevelser og vores mange arrangementer

Når du bliver ansat i DAC, får du oplæring, der underbygger din faglighed og klæder dig på til jobbet.

I DAC kommer du til at indgå i teamet af timeansatte. Vi er en kulturinstitution, der kun har fire årlige lukkedage, så derfor går vi også på arbejde, når andre holder fri. Det betyder skiftende mødetider, hverdags-, weekend- og ferievagter. Forvent en arbejdsuge på i gennemsnit 10-15 timer, svarende til ca. 2-3 vagter.

Vi leder efter nye kollegaer, der har lyst til og mulighed for at arbejde hos os i flere år.

Sådan søger du
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Projektleder for Undervisning Christina Pape Hansen på [email protected].

Motiveret ansøgning og CV sendes til [email protected] med emnefeltet: Underviser i DAC
Ansøgningsfristen er lørdag, den 1. marts. Vi afholder samtaler i uge 11, og første arbejdsdag er tirsdag, den 1. april.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center er en international oplevelsesdestination, der gennem udstillinger, ture, debatter og workshops formidler, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Arkitektur Center - DAC



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Arkitektur Center - DAC

Hovedkontor: Bryghuspladsen 10, 1437 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2401153//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT