Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Om dig

Wedio ApS



Brænder du for økonomistyring, bogføring og nøgletal samt økonomiske analyser? Er du derudover et spirende talent inden for feltet, og har du lyst til at være med til at revolutionere video- og fotobranchen? Så er det dig, vi leder efter lige nu!

Vi søger en praktikant, som har mod på at varetage alsidige opgaver indenfor økonomi og drift i et voksende ”scale-up”, som for tiden udvikler og etablerer nye forretningsgrene samt udvider til nye markeder. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du ved det hele på forhånd, men du har gå-på-mod og viljen til at lære nyt. Derudover er du drevet af ansvar og finder det interessant at arbejde i et ungt og dynamisk miljø med højt til loftet og kort fra tanke til handling.

Du vil blive en del af økonomiafdelingen, hvor du vil blive involveret i Wedios økonomi og forretningsstrategi. Du vil ikke være alene om at træffe beslutninger, men vi vil garantere at dine meninger, tanker og løsningsforslag vil blive taget seriøst.

Dine arbejdsopgaver vil primært være fokuseret omkring økonomiske analyser og nøgletal, bogføring og regnskab samt forskellige driftsopgaver i forbindelse med drift af Wedio.com og vores internationale samarbejdspartnere. Du vil derudover blive involveret i vores nye forretningstiltag.

Om dig

  • Du studerer en relevant økonomisk uddannelse
  • Du har en naturlig interesse for økonomistyring og regnskab
  • Du er nysgerrig og ambitiøs
  • Du er selvkørende og struktureret
  • Du har et godt overblik, når der er mange bolde i luften
  • Du snakker og skriver engelsk på professionelt niveau
  • Du har med fordel kendskab til e-conomic
  • Du har med fordel kendskab til deleøkonomi

Om stillingen

  • Du vil lave løbende regnskabsmæssige opgaver som bogføring, afstemninger, moms samt diverse indberetninger mv.
  • Du vil lave økonomiske analyser til beslutningstagning og rapportering
  • Du vil varetage ad hoc-opgaver ifbm. drift af wedio.com
  • Du vil deltage aktivt i etablering, udvikling og drift af nye projekter

Om os

  • Vi er et ungt, dynamisk og ambitiøst team på 15 med et fladt hierarki og store drømme inden for video- og fotobranchen
  • Vi arbejder hurtigt og effektivt, men tilbyder samtidig åbne og fleksible arbejdsforhold
  • Vi fokuserer på performance, men sætter også pris på at danne rammerne for en spændende og sjov dagligdag
  • Vi arbejder fra et hyggeligt og kreativt kontor i Aarhus C med plads til alle
  • Vi favner personlig udvikling og investerer gerne i medarbejdere af den rette støbning

Om Wedio
Wedio er Europas hurtigst-voksende fællesskab for udlejning af professionelt film- og fotoudstyr. Vi giver filmskabere og fotografer mulighed for få adgang til high-end udstyr, billigt. Ejere har mulighed for at aktivere sit udstyr, hjælpe andre og samtidig tjene penge på sit udstyr, når det ikke bruges.

Hos Wedio har vi en klar mission om at fremme de gode visuelle historier. Det vil vi gøre ved at tilbyde services til filmskabere eller fotografer, så de har frihed til at fokusere på deres håndværk. Vi tror på, at visuelt indhold danner grundlaget for fremtidens kommunikation, og derfor vil vi hjælpe med at give plads til endnu mere visuel kreativitet. Ud fra disse tanker har vi en vision om at blive det fortrukne fællesskab for kreative sjæle.

Praktiske ting
Praktikforløbet vil være minimum 5 måneder, ulønnet og med start efteråret 2023.

Har du spørgsmål vedr. jobbet eller virksomheden generelt, er du velkommen til at ringe til Morten på tlf: +45 69 16 69 50.

Send en ansøgning til [email protected]

Jobs Business & economy

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Wedio ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Wedio ApS

Nørre Allé 70A, 1, 8000 Aarhus C

Wedio is the fastest-growing European equipment rental community for Filmmakers and Photographers — the Airbnb of professional film gear. We give you, as a creator, the opportunity to rent your desired gear, and financial flexibility in order for you to focus on your craft.

Arbejdspladsen har lige nu 7 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2439793//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT