Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Beierholm søger revisorpraktikanter med mulighed for efterfølgende traineeforløb

Beierholm



Beierholm søger revisorpraktikanter med mulighed for efterfølgende traineeforløb
Leder du efter et sted, hvor du kan afprøve, hvad det vil sige at være revisor? Så har du til januar 2025 mulighed for at blive praktikant hos Beierholm. I løbet af dine tre måneder som praktikant vil du udfolde dine evner i en virksomhed, der år efter år kåres som en af Danmarks bedste for unge under 25 år. Hos Beierholm tror vi på dig og dine evner, og vi mener, at et praktikforløb hos os giver dig et forspring i din revisorkarriere.

Få værdifuld erfaring med revision og regnskab
Som revisorpraktikant i Beierholm vil du få praktisk erfaring med at planlægge og løse nogle af de væsentlige opgaver, som erfarne revisorer udfører. Vi er overbeviste om, at dette er med til at udvikle og afprøve dine færdigheder som revisor, samtidig med at det giver dig mulighed for at afklare, om du ønsker at fortsætte din karriere som revisortrainee.

Dine arbejdsopgaver koordineres i samarbejde med din praktikvejleder for at sikre, at du får konkret erfaring undervejs. Eksempler på arbejdsopgaver inkluderer:

  • Bogføring, afstemning og momsafregning
  • Planlægning og gennemførsel af opgaver på mindre virksomheder
  • Udarbejdelse af regnskaber for virksomheder og personer

En lærerig start med dygtige kolleger
Vi tilbyder et behageligt arbejdsmiljø med erfarne og fagligt kompetente kolleger. Vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø og skaber aktivt balance mellem arbejdsliv og privatliv, så du trygt kan udvikle dig både personligt og professionelt som praktikant hos Beierholm.

Vi sørger desuden for, at du bliver matchet med en buddy, der giver dig en smidig start på dine opgaver. Din buddy fungerer som en værdifuld sparringspartner, som støtter dig gennem sidemandsoplæring. Udover din buddy vil du opleve et imødekommende team, der guider dig i din praktikperiode.

Vejen til at blive praktikant hos Beierholm
Som praktikant kommer du med en igangværende Finansøkonom, Finansbachelor, Financial Controller, professionsbachelor i skat eller lignende uddannelse. Vi mener dog, at rejsen mod at blive praktikant i Beierholm kan se meget forskellig ud, da vi som virksomhed ser potentiale i vores medarbejdere uanset uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har:

  • En grundlæggende interesse for revisorfaget, tal og data
  • En motiveret tilgang til læring og udvikling – og mod på at blive udfordret
  • En lyst til at arbejde sammen med og lære af erfarne kolleger

Vi tilbyder dig
I korte træk tilbyder Beierholm tre måneders praktik med opstart i januar 2025. Du vil få mulighed for at deltage i ”rigtige” revisoropgaver, og du tilbydes værdifuld sparring og inspiration til din projektopgave. Hvis vi er det rette match, vil der efter praktikperioden være mulighed for timelønsansættelse som revisormedhjælper samt mulighed for et toårigt internt traineeforløb med opstart i september 2025.

Hos Beierholm skaber vi de bedste rammer for, at du kan udfolde dig!

Besøg vores hjemmeside for mere information: her

Hvad skal du gøre?
Fortæl os, hvem du er, om dine drømme og om motivationen for at blive revisorpraktikant hos Beierholm. Husk at vedlægge CV og dine seneste uddannelses-/eksamenspapirer.

Vi søger praktikanter med opstart 1. januar 2025, og vi afholder samtaler løbende. Vi opfordrer derfor til, at du ikke venter for længe med at sende din ansøgning. Bemærk desuden, at vi tilbyder praktikpladser på tværs af landet, så du har mulighed for at angive din foretrukne arbejdslokation, når du sender din ansøgning via vores ansøgningssystem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning til stillingen som revisorpraktikant hos Beierholm!

Ansøgningsfrist:
Opstart: 01-01-2025

Arbejdssted: Hele landet

Ansættelsesform: Tidsbegrænset

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beierholm



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beierholm

Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2485453//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT