Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniørpraktikant til trafiksikkerhed og fremkommelighed - Middelfart

Vejdirektoratet



Er du interesseret i at arbejde med planlægning af sikre veje? Har du lyst til at udvikle dine kompetencer og etablere et solidt fundament for din fremtidige karriere? Så tilbyder vi 100 dages lønnet praktik i efteråret 2024 med garanti for selvstændige opgaver.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Vi udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed. Her spiller afdelingen for Planlægning & Myndighed en vigtig rolle.

I Planlægning- og myndighedsafdelingen kommer du til at beskæftige dig med mange interessante områder og opgaver, herunder:

  • trafiksikkerhed, cykeltrafik og fremkommelighed
  • trafikale analyser på forprojekter
  • simple kapacitetsberegninger i DanKap
  • screening for nedsat fremkommelighed ved hjælp af GPS-data

Derudover deltager du i løsningen af afdelingens ad-hoc opgaver, f.eks. udtræk af ulykker, besigtigelser og borgerhenvendelser.

’’De mange opgaver kan måske virke som en stor mundfuld, men du er ikke alene. Udover dygtige kollegaer, får du også en praktikvejleder som sætter dig godt ind i opgaverne, og understøtter at du får en god oplevelse her hos os,’’ fortæller ingeniør Natasja Linke Funch.

Din profil - du er nysgerrig og har en god teoretisk ballast

Vi forestiller os, at du f.eks. læser ingeniør indenfor trafik- eller byggeområdet.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan arbejde selvstændigt med nye opgaver
  • kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Velkommen til Planlægning og Myndighed

”Hvis du gerne vil arbejde med infrastruktur og trafik, så har du god mulighed for at prøve dig selv af og lære rigtig meget her hos os. Vi glæder os til at byde dig velkommen,” afslutter ingeniør Natasja Linke Funch.

Du bliver en del af afdelingen Planlægning og Myndighed med 33 kollegaer, hvoraf 13 har arbejdsplads i Middelfart og 20 i Næstved. Afdelingen beskæftiger sig blandt andet med planlægning af trafiksikkerhed, cykelstier og fremkommelighed i Østdanmark, samt på Fyn og Sydjylland.

Derudover arbejder vi med myndighedsbehandling, sektorsamarbejde på tværs af kommuner samt erstatningssager, efterladte køretøjer og skadevoldersager.

Vi arbejder både selvstændigt og i teams og vi holder humøret højt i en til tider travl hverdag. Der er rig mulighed for udvikling og sparring blandt kollegaerne.

Tjenestestederne i Næstved og Middelfart rummer også medarbejdere fra andre afdelinger indenfor fx entreprisestyring, trafikafvikling og signalanlæg. Der er mulighed for hjemmearbejde.

En gang om måneden har vi fredagsbar og der afholdes løbende sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesvilkår

Din praktikperiode begynder den 1. september 2024 eller snarest muligt derefter.

Ingeniørpraktikperioden er lønnet og varer 100 dage. Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, og du vil få løn efter IDAs vejledende satser for ingeniørpraktikanter. Dit tjenestested kan være enten Næstved eller Middelfart.

Du har dog også mulighed for at blive ansat i et projektorienteret forløb, hvis din uddannelse ikke understøtter en lønnet praktik efter IDAs vejledende satser.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på Toldbuen 6, 4700 Næstved eller Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte ingeniør i Middelfart Charlotte Damén Schultz-Nielsen på tlf.nr. 7244 2437 eller [email protected].

Er du interesseret?

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket 'Søg stillingen' eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Lokation: Middelfart

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejdirektoratet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2486281//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT