Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Internship in Cellular Technology Solutions

Kamstrup A/S



Vil du være med til at udvikle fremtidens automatiserede cellulære kommunikationsløsninger til forbrugsmålere? Er du klar til at blive udfordret, samtidig med at du får en spændende og lærerig praktikplads med en stejl læringskurve? Har du lyst til at spille en rolle i en international højteknologisk virksomhed?

Bliv en del af vores udviklingsafdeling i Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed, som blev grundlagt i 1946 med medarbejdere i mere end 20 lande og hovedkontor i Stilling syd for Aarhus. Vi mener ikke, at nogen bør skulle stille spørgsmål ved deres adgang til rent vand eller udsigten til en fremtid med bæredygtig energi. Vores intelligente måleløsninger gør forsyningsselskaber og samfund i stand til at reducere vandtabet og øge energieffektiviteten, idet de får indsigt at handle på og data til at tilpasse deres indsatser.

Som ingeniørpraktikant i udviklingen af Cellular Technology Solutions vil du blive en del af vores afdeling, bestående af 12 kollegaer hvor vi udvikler kommunikationsløsninger samt arbejder med design og vedligeholdelse af kommunikationsteknologien til vores forskellige løsninger. Vores nøgleord for succes er kvalitetssikring, performance og kundeorientering. Teamet består af erfarne og engagerede kolleger, og du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen. Du vil derfor få rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Et praktikforløb med fokus på læring, udvikling og kvalitetssikring
I din praktikperiode kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for Kamstrups cellulære teknologiområde. En stor del af dit arbejde består i at supportere vores udviklingsgruppe med igangværende projekter og aktiviteter.

Du vil komme til at stifte bekendtskab med:

  • De nyeste teknologier og hjælpe med at bygge/programmere fremtidens løsninger som prototyper.
  • Embedded softwareudvikling på vores uC-platforme
  • Indsamling og analyse af test data for igangværende teknologiprojekter
  • 4G/LTE teknologi – primært vil arbejdet baseres på 3GPP CAT-M og NB-loT
  • Udvikling af diverse scripts – typisk i Python

Dine endelige arbejdsopgaver vil blive tilpasset i dialog og ud fra din uddannelsesmæssige baggrund samt dine interesser og ønsker.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs praktikant, der kan bidrage til den teknologiske udvikling i Kamstrup. Du er i gang med en uddannelse inden for Elektronik Engineering, Software Engineering, eller lignende, hvorfra du har opbygget et solidt teoretisk fundament, og nu har lyst til at omsætte denne viden til praksis.

Som person finder du det naturligt at arbejde tæt sammen med dine kolleger, og du nyder at samarbejde på tværs af alle organisatoriske niveauer. Med dit nysgerrige mindst motiveres du af at løse problemer, og derfor er du ikke bange for at udfordre status quo. Vigtigst af alt beskrives du som en proaktiv person, der ønsker at udforske 'ukendte territorier', hvilket kræver nye løsninger og softwareudvikling. Derudover giver din strukturerede tilgang til dit arbejde dig mulighed for at styre flere opgaver med succes samtidig med, at du overholder relevante deadlines.

Stillingen kræver, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et spændende og lærerigt praktikforløb, hvor faglig sparring, ansvar og tillid danner grundlag for en intensiv læringsproces. I løbet af praktikken får du en stor kontaktflade på tværs af organisationen, og du får rig mulighed for at opbygge din egen baseret på frihed til at handle og tage ansvar. Du bliver en del af en stærk og professionel arbejdsstyrke, som altid er på forkant med udviklingen inden for de nyeste metoder til cellulære løsninger og embedded software. Du kommer til at deltage aktivt i igangværende projekter i tæt samarbejde med de øvrige ingeniører og vil dermed indgå på lige fod med resten af teamet.

I Kamstrup gør vi desuden meget for vores praktikanter, hvorfor vi har stort fokus på din individuelle udvikling gennem relevante opgaver, karriereplanlægning, kurser og en masse sociale arrangementer. På baggrund af dette arbejde, har vi bl.a. vundet Mentorprisen, juryens Specialpris, Internationaliseringsprisen samt prisen for Østjyllandsbedste Praktikvirksomhed ved Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus. Så hvis du er klar, tilbyder vi et semester med professionelle udfordringer og social sammenhold.

Praktikken er lønnet, såfremt dit studie tillader det. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge herunder. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2024 til ultimo december 2024.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead - Cellular Technology, Jonas D. Poulsen på telefon +45 89 93 10 00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kamstrup A/S

Industrivej 28, 8660 Skanderborg

Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2492914//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT