eCommerce & Online Marketing praktikant til Well.dk
Firtal Web ApS
Ansøg om dette job
Brænder du for e-handel? Og søger du en praktikplads, hvor du kan arbejde med Online Marketing og se resultaterne af dit arbejde? Så skal du læse videre!
Som eCommerce & Online Marketing praktikant på Well.dk bliver du en del af vores ambitiøse Sales team, som arbejder med alle aspekter indenfor Online Marketing og eCommerce. Du bliver en del af et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, og kommer til at arbejde side om side med nogle af de skarpeste hoveder indenfor eCommerce.
Well.dk er en del af Firtal, hvor vores vigtigste opgave er at udvikle, innovere og drive vores webshops. Vi driver i alt 14 webshops inden for helsekost og skønhedsprodukter til mænd og kvinder.
Well.dk er vores skønheds- og sundhedsunivers, hvor vi forhandler alle de velkendte mærker inden for bl.a. hudpleje, hårpleje, kosttilskud og andre sunde produkter til en skønnere hverdag. Vores vision er at give kunderne den bedste købsoplevelse fra A til Z - og det skal du være med til at sikre på tværs af vores platforme.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- E-Mail Marketing: Planlægning og eksekvering af vores email marketing strategi - herunder optimering af email flows i Klaviyo
- Content Marketing: Optimering og strømlining af content på tværs af platforme
- SEO: Planlægge, eksekvere og evaluere på tiltag der øger vores organiske tilstedeværelse på Google
- Dataanalyse: Analyse af bl.a. produkt-, brand- og kanalperformance til identificering af optimeringsmuligheder
- Diverse projekter i teamet og ad hoc-opgaver
Vi forventer at:
- Du har et digitalt mindset og brænder for eCommerce
- Du er nysgerrig omkring Online Marketing og ønsker at udvikle dig
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Du er klar på nye udfordringer og ikke bange for at få tildelt ansvar
- Du er en teamplayer og bidrager med en positiv energi
Hvordan er praktikforløbet hos Firtal?
Som praktikant i Firtal kommer du gennem vores strukturerede praktikforløb, der kort fortalt kombinerer E-handel med forretningsforståelse og personlig udvikling. Vores mål med forløbet er at give dig konkrete færdigheder indenfor eCommerce, der tager udgangspunkt i det daglige arbejde i en af vores Business Units, hvor du kan komme til at arbejde med enten Helsebixen.dk, Made4men.dk eller Well.dk.
Vi giver dig et indblik i, hvordan man arbejder med eCommerce, herunder en skarpere forretningsforståelse, som skal bidrage til, at du lærer at anskue udfordringer og muligheder fra de rette vinkler. Derudover vil du få indsigt i bl.a. budgettering, kunde KPI'er og sammenhængen mellem marketing, lager og indkøb - og hvordan denne proces optimeres.
Deltag i eCommerce Sessions
Hos Firtal har vi alle kernekompetencerne in-house, og der vil i dit praktikforløb blive afholdt eCommerce Sessions, hvor en af vores område-eksperter holder et oplæg omkring et relevant emne. Det kan bl.a. omhandle Facebook Ads, SEO, E-Mail Marketing eller noget helt fjerde.
Hvem er vi?
Firtal er en vækstorienteret 360 graders e-Commerce forretning, der driver en række webshops - herunder Helsebixen.dk, Made4men.dk og Well.dk. Vores primære forretningsområder er inden for helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Vi betragter os selv som én stor familie, der har eksisteret siden 2007. I 2018 blev vi en sammenbragt én af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.
Vi er en flok sjove og ambitiøse mennesker, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup, nær Aarhus. Vores arbejdsmiljø kan bedst karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive minimum 1% bedre til det vi gør - hver dag!
Lysten til at sætte nye standarder, uanset om de er personlige, sociale eller faglige, er drivkraften i vores organisation. Det betyder, at vi har modet til at være anderledes, stræber efter at spille hinanden bedre og drives af at give vores kunder den bedste købsoplevelse - alt imens vi har det sjovt.
Det er vigtigt for os, at alle bidrager til en arbejdskultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. Vi arbejder professionelt sammen, samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.
Desuden kvitterer vi med
- Personalerabatter på vores egne webshops
- Frokostordning
- Faglige og sociale arrangementer i form af inspirationsoplæg, fredagsbarer, sport, work nights, sommerfest og julefrokost.
- Fri afbenyttelse af fitnesscenter
Praktisk information:
Tiltrædelse: Primo januar 2024
Ansøgningsfrist: Løbende.
Ansættelse: 37 timer/ugen ekskl. frokost.
Arbejdssted: Lystrup, nær Aarhus.
Afdeling Sales
Lokationer 8200, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: