Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Børnehuset Munkebjergvej 121

Tårnby Kommune



2 pædagoger søges. Den ene stilling er på 34 timer og den anden er på 35 timer.

Vi er en integreret 0-6 års institution, som søger en pædagog på 34 timer og en pædagog på 35 timer, med ansættelse snarest muligt, primært i børnehaven. Børnehuset er et stort og lyst 23 år gammelt hus. Beliggende i grønne omgivelser på Vestamager tæt på skov og Amagerfælled.

Vores normering er 100 børn fordelt på 2 afdelinger, en vuggestue med 36 børn og en børnehave med 60 børn.

Vi er 20 fastansatte i huset. Derudover har vi faste tilkaldevikarer tilknyttet.

Vi anser os selv som et natur Børnehus, vi er ude i alt slags vejr, hvor vi arbejder med at se hvert enkelt barn som en del af hele børnegruppen ved blandt andet at arbejde med ugeplaner, gruppedage, projekter og i teams på tværs i afdelingerne og hele huset. Børn og personaler deles over det meste af dagen i mindre grupper, hvor forskellige aktiviteter tilrettelægges efter børnenes alder og udvikling, med fokus på børnefællesskaber. Vi bruger udearealer i og uden for institutionen som læringsmiljøer hvor legen og naturen inspirerer til fællesskaber, fantasi, læring udvikling og dannelse. Vi har flere ladcykler som giver os mulighed for at komme bl.a. til Den Blå Base, Den Blå Planet eller et helt andet fantastisk sted i naturen.

Vi har et fantastisk nærområde og uderum med bl.a. små haver, masser af muligheder for leg, læring og fordybelse. Indenfor har vi ud over stuerne flere multifunktions rum, samt personale kontor.

Pædagogisk er målet med vores struktur at skabe ro, plads og mulighed for nærvær og fordybelse, set ud fra et børneperspektiv, hvilket betyder at du som pædagog skal kunne være vejledende, inspirerende, sparringspartner, udvise opbakning for kollegaers ideer og udførsel, indgå i og være en del af en bevægelig gruppedeling med fokus på det pædagogiske arbejde, som danner fundamentet for alt hvad vi igangsætter med henblik på barnets udvikling, læring, trivsels- og dannelse. Du vil i samarbejde med kollegaer, forældre, ledelse og andre samarbejdspartner medvirke til at skabe læringsmiljøer, der fremmer trivsel, udvikling, læring og børnefællesskaber for alle børn med udgangspunkt i de nye styrkede læreplaner.

Vi arbejder med dokumentation via tablets.

Vi kan tilbyde dig

  • En engageret og åben personalegruppe.
  • Et hus i udvikling.
  • Mulighed for inspiration og sparring.
  • Indflydelse på din hverdag.
  • Mulighed for at gå i dybden med det enkelte barn.
  • Mulighed for udvikling.
  • Et arbejdsliv hvor dagene ikke ligner hinanden.
  • Medansvar for at hele børnegruppen bliver parat til børnelivet.
  • En struktur i udvikling med mulighed for medindflydelse
  • Medansvar for god trivsel i huset.

Vi forventer, at du

  • Tager del i udvikling af personalesamarbejdet, samt være en sparringspartner i det daglige samarbejde mellem ledelse og personale.
  • Er en god rollemodel i forældresamarbejde, kan guide og vejlede.
  • Er tydelig i kommunikation både skriftligt og mundtligt med kollegaer, forældre, og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Udviser initiativ i dit arbejde og kan lade dig inspirere og følge andres initiativer.
  • Er fagligt opdateret, udviklingsorienteret og kan omsætte teori til praksis.
  • Er holdspiller med individuelle kompetencer og kvalifikationer.
  • Er løsningsorienteret, fleksibel, omstillingsparat, udvise overblik i pressede situationer.
  • Har kendskab til vuggestue-/børnehavebørns normaludvikling og behov.
  • Kan være rollemodel i forhold til igangsætte og fastholde børnenes engagement i aktiviteter, tilpasset deres alder og udviklingsniveau.
  • Faglig dygtig og omsorgsfuld pædagog.
  • Mødestabil og indstillet på at stå til rådighed i tidsrummet kl. 6.30-17.00 mandag til torsdag og fredag kl.6.30-16.00, samt møder uden for arbejdstid (indlagt i normen).

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Leder Helen Boldreel eller Afdelingsleder Jeanne Nielsen på telefon 24 45 40 58.

Ansættelsesområdet er Tårnby kommune.

Ansættelsessamtalerne er løbende. Ansættelsesområdet er Tårnby kommune. Ansættelsessamtalerne er løbende.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2512414//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT