CUSTOMER - & EMPLOYEE EXPERIENCE PRAKTIKANT
Ennova
Brænder du for at få ansvar under din praktik? Og synes du, at arbejdet med medarbejder- og kunde-undersøgelser for en lang række store nationale og internationale virksomheder lyder spændende? Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi praktikanter til vores team i Århus og København.
JOBBET I CUSTOMER SUCCESS MANAGEMENT
Som praktikant vil du blive tilknyttet vores team, der arbejder med medarbejder- og kunde-undersøgelser. Vi hjælper vores kunder med alle faser af en undersøgelse, fra udarbejdelse, evaluering, rådgivning og implementering af værdifulde forandringer til gavn for arbejdsglæden og kundens forretning.
I tæt samarbejde med teamet vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og værktøjer i undersøgelsens forskellige faser. Du vil blive involveret i vores kunderelationer fra start til slut og dermed stifte bekendtskab med de forskellige opgaver, der knytter sig til løsning og rådgivning af vores kunder.
Du vil blandt andet sætte undersøgelser op, udarbejde tabeller, kvalitetssikre og deltage i projektmøder og det generelle daglige arbejde.
Du kommer ind i et ungt team med en uformel omgangstone og masser af humor. Du vil have kollegaer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Derfor er de nordiske sprog en naturlig del af hverdagen.
SAMARBEJDS- OG DETALJEORIENTERET
Arbejdsopgaverne stiller krav til dit personlige drive og din fleksibilitet. Da du tilknyttes flere forskellige projekter, er det vigtigt, at du trives med korte deadlines, kan have flere bolde i luften på én gang og bevarer det kølige overblik. Derudover skal du kunne lide at arbejde med tal, da tallene er en stor del af vores hverdag. Der er brug for, at du har et skarpt blik for både detaljer, generelle analytiske problemstillinger og konklusioner.
Du er:
•Analytisk og kvalitetsbevidst
•Detaljeorienteret og lærenem
•God til at koordinere
•Serviceminded
•I stand til både at arbejde selvstændigt og indgå aktivt i samarbejde med andre
•Erfaren i Excel, PowerPoint
•Forstår Norsk, Svensk og Engelsk til middel niveau
Du er i gang med en videregående uddannelse, hvor et praktikophold er en naturlig måde at tilegne sig viden og erfaring med udgangspunkt i gennemførelse af specialdesignede medarbejder- og kunde-undersøgelser.
VI TILBYDER – PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING
Hos Ennova får du et spændende og udfordrende praktikophold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et godt kendskab til arbejdet i en virksomhed, hvor kvalitet, professionalisme og værdiskabende rådgivning af den enkelte kunde er i højsædet. Som praktikant i Ennova får du et stort ansvar samtidigt med, at vi sørger for, at du får den rette støtte til at efterleve dette. Du bliver en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har medarbejdertrivsel i fokus. De rette kandidater vil have mulighed for efterfølgende ansættelse.
ARBEJDSPLADSEN – ENNOVA
Ennova er en af markedets førende leverandører af en platform, der gør en forskel for mennesker. Vores platform er designet sammen med og til de mest fremsynede brands i verden.
Via vores platform selvstændiggør og inspirerer Ennova ledere, teams og medarbejdere, så de kan handle og dermed forbedre hverdagens medarbejder- og kundeoplevelser.
Vi kombinerer mere end 30 års erfaring inden for design af medarbejder- og kundeoplevelser med en digital tilgang til organisatorisk og ledelsesmæssig omstilling og udvikler din evne til at øge engagement og styrke forretningen.
VARIGHED
Praktikopholdet løber som udgangspunkt fra 07.08.2024 - 20.12.2024. Der er mulighed for at lave tilpasninger i forhold til dit behov.
STED
Friskohuset, Daugbjergvej 26, 8000 Aarhus C
Eller:
Havnegade 39, 1058 København K
ANSØGNINGSFRIST
Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og kalder til samtale. Der vil blive lukket for ansøgninger, når den rette kandidat er fundet.
Du bedes skrive i din ansøgning, hvis du søger en af de andre praktikantopslag også.
Ansøgningsfrist: 30. april 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: