Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Center for Kultur

Struer Kommune



Brænder du for at arbejde med events, visuel kommunikation og lyd i et hav af forskellige sammenhænge? Har du flair og interesse for projektledelse, digital udvikling, tværfagligt samarbejde og sociale medier? Holder du af fordybelse, såvel som at jonglere mange forskellige opgaver hver dag? Så kan én praktikplads hos Center for Kultur måske lige være den måde, du kan få omsat noget af den viden, du har fået på skolebænken til lavpraktisk erfaring.

Center for Kultur er en ny afdeling, organiseret under kommunens Kulturudvalg, og har udover kulturen også opgaver indenfor fritidsområdet, lokalområdeudvikling, bosætning, events og branding af vores allesammens Lydens By. Vi er en skønsom blanding af eventmagere, kommunikationsfolk, landdistriktsevangelister, udviklingskonsulenter og passionerede kulturmennesker.

Udover de 11 medarbejdere i Staben, har centeret også det overordnede ansvar for Struer Musikskole, Struer Bibliotek og Struers Aktivitetscenter og arbejder aktivt på tværs af hele kommunen, når vi skal have gode ting til at ske.

Vi driver vores egne initiativer, men er også involveret, når hele byen er samlet om Run to the Beat, Summer Days, biennalen Struer Tracks og festivalen Sans.

Dagligdagen vil byde på lavpraktiske såvel som højtflyvende kreative udfordringer – alt fra udviklings- og analysearbejde til opgaver relateret til formidling via vores kanaler samt afvikling af events. Medarbejdernes meget forskellige baggrunde giver grobund for en kreativ, varieret og inspirerende hverdag, og der er tradition for, at alle giver én hånd, når der skal løftes, bygges og skabes.

Opgaverne vil naturligvis kunne tilrettelægges efter dine ønsker, egenskaber og interessefelter. Men følgende er bud på opgaver, som du vil kunne byde på:

  • Planlægning, opsætning samt afvikling og systematisk evaluering af events og begivenheder
  • Udvikling og afvikling af formidlingsopgaver på web og sociale medier. Alt fra grafisk design til foto, video og journalistik
  • Analytisk forarbejde i forbindelse med gentænkning af eventkalenderen og vores hjemmeside lydensby.dk

En praktik i Center for Kultur er én unik mulighed for at arbejde med kommunikation, design, branding og lyd i et væld af sammenhænge, og som du kan se, er der masser af mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaveområder. I en lille kommune med kort fra tanke til handling, kan din hjælp og dine gode idéer både gøre en forskel og være med til at forbedre måden vi arbejder fremover.

Praktikken løber som udgangspunkt fra august til og med 1. november 2024. Datoerne er fleksible, men vil under alle omstændigheder overholde uddannelsens krav om 10 ugers praktik.

Praktikopholdet er en del af det fælles praktikkoncept for Lydens By.
Struer er Lydens By, og har siden 2013 – som den eneste by i verden – arbejdet strategisk med at bruge lyd som driver for den kommunale udvikling under dette brand.

Som praktikant i Lydens By indgår du sideløbende med din praktik i et forløb, hvor du får indsigt i de mange forskellige måder, hvorpå områdets virksomheder, offentlige institutioner og kulturaktører arbejder strategisk med lyd. Gennem en række virksomhedsbesøg, oplæg, workshops og fælles arbejdsdage får du udbygget din forståelse af samspillet mellem by, virksomheder, borgere, kulturinstitutioner og alle de andre aktører i det lokale økosystem, vi arbejder i, og du kan udvide dit faglige netværk både med de øvrige praktikanter i byen og med vores partnere fra en række forskellige danske og internationale virksomheder og institutioner.

Læs mere om praktikkonceptet her: https://uddannelsesinitiativet.struer.dk/studerende-i-struer/praktikpladser-internships/

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder Ane Sofie Kehlet på telefon 22116008 eller [email protected]

Ugentlig arbejdstid er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94.

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk

Afdeling: Østergade 11-15

Ansøgningsfrist: 07 June 2024

Placering: Struer Rådhus / Østergade, 15, 7600, Struer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Struer Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Struer Kommune

Østergade 11-15, 7600 Struer

Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2530025//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT