Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til C&I Sustainability, Strategy & Support

Nykredit



Vil du være med til at forme den strategiske udvikling af Corporates & Institutions i Nykredit? Vil du gerne have et indblik i den finansielle sektor, og hvordan Nykredit hjælper de største kunder med den grønne omstilling? Ønsker du at arbejde med strategi, og er du struktureret, analytisk og handlingsorienteret? Så er det dig, vi søger som studentermedhjælper i Sustainability, Strategy & Support.

Du får en rolle i den strategiske udvikling af et område i vækst
Med afsæt i Nykredits foreningsejerskab har vi ambitionen om at være hele Danmarks samfundsansvarlige finansielle virksomhed. C&I Sustainability, Strategy & Support bidrager til denne udvikling og har bl.a. ansvaret for at udvikle mere bæredygtige løsninger til Nykredits største kunder.

Som studentermedhjælper i Sustainability, Strategy & Support får du et kendskab til, hvad det kræver at betjene store kunder med komplekse behov. Du kommer til at arbejde på tværs af C&I og Nykredit, og du får en bred kontaktflade til forskellige enheder og funktioner i organisationen, og du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige profiler, varierende fra ledere til specialister. Du bliver ansvarlig for at løse en bred vifte af opgaver, som kræver, at du tager ansvar og motiveres af at have styr på detaljerne. Opgaverne er bl.a. inden for:

  • Strategi og forretningsudvikling, som omfatter opdatering af status på udvalgte fokusområder og strategiske indsatser samt bidrage til udvikling af handlingsplaner.
  • Bæredygtighed, som omfatter at skabe overblik over C&Is strategiske og markedsmæssige position på bæredygtighed, herunder følge tendenser i markedet og forretningspotentiale (markedsanalyse).
  • Kommunikation, som omfatter udarbejdelse af præsentationer, hjælpe kolleger med formidlingsopgaver, kundearrangementer mv.

Du er en dygtig formidler med fokus på holdånd
Du er godt i gang med din videregående uddannelse, og du er måske på sidste år af din bachelor eller skal i gang med din kandidat i efteråret. Du har solide analytiske kompetencer og er god til at formidle f.eks. via PowerPoint.

Du er initiativtagende, når det kommer til dine opgaver, og du anerkender, at samarbejde er et absolut nøgleord. Du ser sparring med dine kolleger, som en naturlig del af opgaveløsningen, og opdaterer løbende og selvstændigt om fremdrift. I forlængelse heraf er det afgørende, at du er engageret i forhold til at hjælpe dine kolleger med forskellige opgaver af varierende kompleksitet.

Vi har fokus på sparring omkring vores opgaver og ud over de relationer, som dine arbejdsopgaver naturligt giver dig, bliver du en del af Nykredits studenternetværk på 500 studerende. Din arbejdstid er op til 15 timer ugentligt med gensidig fleksibilitet i eksamensperioder og ferier.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af C&I, hvor vi er ca. 230 kolleger med høj faglighed og specialistkompetencer, som servicerer de største af Nykredits erhvervskunder, institutionelle kunder, ejendomsinvestorer samt andelsboliger og almene boliger. Herudover er Markets-funktionen en del af C&I. Du kan læse mere om C&I her.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, er du velkommen til kontakte Head of C&I Strategy, Hannah Skogstad Scheldt på tlf. 44 55 24 65.

Vi glæder os til at modtage ansøgning, CV og eksamenskarakterer fra dig hurtigst muligt.

Om Nykredit
I Nykredit bliver du en del af noget helt unikt. Udover at vi vil være danskernes foretrukne finansielle partner, vil vi også være en ansvarlig samfundsspiller. Og fordi vi overvejende er ejet af en forening, der repræsenterer kunderne, har vi helt særlige muligheder og forpligtelser til at give noget tilbage til vores kunder og til samfundet.

Hos Nykredit bliver du en del af en kultur, hvor vi sætter en ære i at være ambitiøse på dine vegne, og vi investerer gerne i din udvikling. Til gengæld forventer vi naturligvis også, at du gør dit bedste for kunderne, forretningen og kollegerne. Forenet kan vi mere.

Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af dine personoplysninger her.

By
København

Ansøgningsfrist
10-05-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2539537//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT