Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til økonomi- og administrationsopgaver i Domstolsstyrelsens IT-afdeling

Domstolsstyrelsen



Studentermedhjælper til økonomi- og administrationsopgaver i Domstolsstyrelsens IT-afdeling

Vil du hjælpe os med at holde styr på økonomien og administrative opgaver i en organisation med stor samfundsmæssig betydning? Trives du med et højt tempo og i en central rolle med mange forskellige henvendelser fra kollegaer? Så er vores stilling som studentermedhjælper måske noget for dig.

Vi søger en dygtig studerende med kompetencer inden for økonomi, strukturering af processer og med en god systematisk sans til opgaveløsning, der går på tværs af projekter og drift af IT-systemer. Igennem arbejdet vil du få et indblik i og erfaring med økonomi, samt i den bagvedliggende administration og styring af en IT-afdeling.

Hvem er vi?
Domstolsstyrelsen er med sine ca. 215 ansatte en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at administrere og udvikle domstolene bl.a. inden for HR, IT og økonomi.

Vi er i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved domstolene. Vi er ambitiøse og går målrettet efter IT-professionalisering og fuldt digital understøttelse af vores sagsbehandling. Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på gode kollegaer, engagement og samarbejde – også på tværs af styrelsens centre.

Center for IT består af en række enheder, som ledes af enhedschefer, og hele Center for IT ledes af en IT-direktør, som vil blive din nærmeste leder.

Hvad skal du lave?
Du vil indgå som en styrkelse af vores IT-stab, hvor der pt. er 5 dedikerede medarbejdere. De overordnede opgaver er at støtte IT-direktøren, samt de 5 enhedschefer administrativt.

I samarbejde med dine kolleger i staben vil du:

  • fordele fakturaer og forbedre faktureringsprocessen
  • assistere med at følge op på økonomisk forbrug for systemdrift, vedligehold og opgaver
  • assistere med udarbejdelse af diverse opgaver inden for rapportering og administration
  • assistere med sikkerhedsgodkendelser af eksterne konsulenter

I løbet af din ansættelse vil dine arbejdsopgaver udvikle sig i takt med, at du bliver mere erfaren og kvalificeret i din opgaveløsning.

Hvem er du?
Det er ikke afgørende, hvad du læser, men det kan for eksempel være en samfundsvidenskabelig, organisatorisk, økonomisk eller anden relevant uddannelse. Det er et plus, hvis du tidligere har arbejdet med de beskrevne opgaver. Hvis ikke, skal vi nok sørge for din oplæring. Det vigtigste er, at du har en god økonomisk forståelse, er opsøgende og ikke er bange for selv at tage initiativ til nye løsninger. Det er også fint, hvis du tænker kreativt og innovativt, stiller mange spørgsmål og derigennem kan hjælpe os med at tænke nyt.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med Excel og kan opstille og visualisere tal og beregninger
  • er systematisk, struktureret og har god sans for planlægning
  • kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og løsningsorienteret
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid vil være gennemsnitligt 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængigt af dine studier. Timerne fordeles typisk over 2-3 dage om ugen.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I stillingen her får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it økonomi controller Nikoline Werdelin på tlf. 20 74 45 98.

Du kan læse mere om Danmarks Domstole og Domstolsstyrelsen på www.domstol.dk

Ansøgning og samtaler
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under ”Job”. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 6. maj 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13., 14. og 15. maj 2024.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolsstyrelsen

Ansøgningsfrist: 06 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domstolsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2544910//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT